Abonnementsartikel

Når der er generende kondens på ruderne eller vand langs kanterne, behøver det ikke at være et stort og dyrt problem. Vinduet skal sjældent udskiftes af den grund, selv om nogle håndværkere foreslår det. En glarmester vil med det samme kunne afgøre det, hvis man bestiller et uforpligtende vinduestjek. Det oplyser Glarmesterlauget.

Dannelse af kondens på den indvendige side af ruder kan skyldes flere ting. Blandt andet kan overfladerne være kolde, fordi de isolerer for dårligt. Dette ses blandt andet ved gamle termoruder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Indetemperaturen kan være for lav og luftfugtigheden høj, fordi man er flere mennesker i boligen og ikke husker at få luftet effektivt ud.

De fleste vinduer er fremstillet af kernetræ, som er ekstra hårdt og langtidsholdbart. Så for en fagmand vil en udskiftning af hele vinduet på grund af kondens ofte være helt hen i vejret.

I mange tilfælde er det nok at skifte glassene, så man får sat energiruder i og beholder sine vinduer. Andre gange er det blot trætte og stive tætningslister, der for et ganske lille beløb skal erstattes af nye for at stoppe dannelsen af kondens.