Abonnementsartikel

På baggrund af de seneste måneders skriverier om fåreavlernes vanskeligheder med at få deres forening til at fungere, fastslår Dansk Gede Union i en pressemeddelelse, at DGU fortsat varetager alt arbejde vedrørende geder i Danmark.

DGU har eksisteret i mere end 10 år og blev stiftet efter en periode med flere forskellige gedeforeninger. DGU ledes til daglig af en hovedbestyrelse med Brian B. Nielsen, Spøttrup, som landsformand. Derudover er der et avlsudvalg for hver enkelt race.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Dansk Gede Union er en forening for alle uanset gederace, besætningsstørrelse og hvilket formål, vi hver især har med vort gedehold, udtaler Brian B. Nielsen og fortsætter:

- Strukturen med de racespecifikke avlsudvalg giver et stærkt grundlag for at rådgive og vejlede medlemmerne på alle niveauer.

Foreningen samarbejder

Selv om den nystiftede fåreforening har valgt at kalde sig Brancheforeningen Får og Geder, så har gederne ifølge DGU altså allerede en velfungerende forening.

I DGU pointeres det, at foreningen samarbejder som altid med fåreavlerne i forhold til, hvor det giver god mening for alle.

- Vi glæder os til at fortsætte dette samarbejde og håber at fåreavlerne kommer godt videre oven på denne omskiftelige periode, lyder det i udtalelsen fra DGU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om Dansk Gede Union på www.goat-dgu.dk.