Abonnementsartikel

Det, der for den ene er haveaffald, kan være guld for andre. Sådan tænkte Rikke Kryger, da hun blev haveejer og så, hvordan naboernes æbler bare lå og rådnede på jorden.

- Indbyrdes kunne vi naboer sagtens finde ud af at hjælpe hinanden med haverne, men konceptet med at bytte kunne godt udbredes til hele landet. Det er jo dyrt at etablere en have, og hvis man kan komme lidt billigere til planter og andet til haven ved at handle med andre, så kunne en internetportal være stedet, hvor man kan glæde andre med sine planter, sin jord eller sine brugte fliser i stedet for at køre på genbrugsstationen med dem, siger Rikke Kryger, der er ophavskvinde til portalen Mellemhaver.dk, hvor man gratis kan oprette annoncer om køb, salg, foræring eller bytte af planter, havemøbler og andet fra haven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra lejlighed til hus

Rikke Kryger er grafisk designer og har boet i lejlighed i mange år, men for seks år siden købte hun et hus med en have til, og siden da er hendes interesse for og glæde over haven vokset støt.

- Det er bare så afstressende at gå og rode i jorden, og det er skønt at have børnene med i havearbejdet, siger hun.