Abonnementsartikel

Verdens største producent af kædesave, Stihl, tager med forbedringer på de mest anvendte kædesave MS 362 C-M og MS 261 C-M yderligere et par sklridt mod perfektionen.

Specielt har Stihl haft fokus på vægten, der er sænket med 200 gram på MS 362 C-M og 300 gram på MS 261 C-M. Det betyder, at begge motorsave nu har et effekt/vægt-forhold i verdensklasse i deres respektive klasser. Vægtreduktionen er blandt andet opnået ved brug af nye, lettere materialer og forbedret design.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved hjælp af nyt design af køleribberne, har man dels forbedret luftflow såvel som opnået vægtbesparelse på cylindrene på begge motorsave.

Forøget kontrol

Den mest synlige ændring på de to motorsave er imidlertid en ny og mere markant udformning af dækslet over kædehjulet. Det nye design betyder forøget kontrol over saven samt formindsket ophobning af savsmuld omkring kædehjulet.

Ydermere er udformningen af barkstøtten ændret: Antallet af gribekløer er gået fra fem til fire, men er til gengæld blevet forlænget, så de tager endnu bedre fat i stammen under fældning og opskæring. Det gør det lettere og mere sikkert at arbejde med saven ved at dreje den med barkstøtten som omdrejningspunkt.

Kører altid optimalt

Selv stopknappen er der blevet ændret på: Startes MS 261 C-M eller MS 362 C-M igen, mens de stadig er varme, skal der på 2016 modellen ikke skiftes stilling på stopknappen.

Begge motorsave er udstyret med Stihls avancerede, fuldelektroniske M-Tronic styring, der sikrer, at motoren altid kører optimalt. Hjertet i styringen er en microprocessor, der konstant bearbejder informationer som temperatur, brændstofkvalitet og endda den geografiske højde, som motorsaven arbejder i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Informationerne omsættes i en præcis elektronisk styring af tændingstidspunkt og brændstoftilførsel. Det betyder samtidig, at både MS 261 C-M og MS 362 C-M kan bruges med fuld effekt umiddelbart efter start, uanset om motoren er varm eller kold.

MS 362 C-M har en motor på 59 kubikcentimeter,der yder 3,5 kW (4,8 hk), mens MS 261 C-M er lidt mindre med en motor på 50 kubikcentimeter og en effekt på 3.0 kW (4,1 hk).

Stihl MS 261 C-M

Motor: 50,2 cm3 2 MIX

Effekt: 3,0 kW / 4,1 hk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styring: Stihl M-Tronic

Filter: HD2 luftfilter

Vægt: 4,9 kg

Lydeffektniveau: 116 dB[A]

Lydtrykniveau: 104 dB[A]

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vibrationer: 3,5 m/s2

Stihl MS 362 C-M

Motor: 59 cm3 2 MIX

Effekt: 3,5 kW / 4,8 hk

Styring: STIHL M-Tronic

Artiklen fortsætter efter annoncen

Filter: HD2 luftfilter

Vægt: 5,6 kg

Lydeffektniveau: 117 dB[A]

Lydtrykniveau: 105 dB[A]

Vibrationer: 3,5 m/s2