Abonnementsartikel

Østrigske Viking kommer nu med en lillesøster til de store iMow robotplæneklippere, men i realiteten er der tale om to nye søstre, idet iMow MI 422 klarer et græsareal på op til 500 kvadratmeter, mens MI 422 P klarer arealer på op til 1.000 kvadratmeter.

Niklas Tillbrandt, nordisk produktchef for Viking, er godt tilfreds med at få de nye robotter på hylderne og siger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har længe haft et bredt sortiment inden for robotplæneklippere for de lidt større græsarealer, så vi er godt tilfredse med nu også at kunne tilbyde ejere af f.eks. rækkehuse, mindre sommerhuse samt kolonihaver en robotplæneklipper, der er tilpasset deres behov.

Få timer

Det tager blot få timer for de nye maskiner at klippe græsområder på op til 1.000 kvadratmeter for derefter at vende derefter tilbage i deres respektive dockingstation for at lade op.

Såfremt iMow robotplæneklipperen er ved at løbe tør for strøm, inden den er helt færdig, vender den ligeledes automatisk tilbage til dockingstationen for opladning. Er dagens klipning overstået, lader iMow langsomt op og forlænger derved batteriets levetid.

Tyverisikret

Robotplæneklipperen er udstyret med flere sensorer: Hvis nogen løfter den op, stopper den, og den kan indstilles, så den kun kan igangsættes ved hjælp af en personlig PIN-kode, hvorved tyveriet er formålsløst.

Maskinen er udstyret med en alarm og fungerer udelukkende sammen med sin egen programmerede dockingstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præcis som sine forgængere er den lille nye iMow robotplæneklipper udstyret med dobbeltslebet rotorblad, som skifter klipperetning hver gang, maskinen stopper. Det giver jævnt slitage af kniven og perfekt klipning af græsset.

Speciel anordning

Ydermere er der monteret en speciel anordning ved knivene, der gør, at kun minimalt græsaffald kan sætte sig fast. Anordningen sikrer desuden at støjniveauet holdes til et absolut minimum.

Den dobbeltslebne kniv er ikke bare effektiv, den er også sikker. Forstået på den måde, at såfremt nogen løfter maskinen, eller den af en eller anden grund skulle vælte, så stopper kniven øjeblikkeligt.

Ligeledes er der ingen risiko for, at stykker brækker af kniven og ligger i græsset til fare for bare fødder.