Abonnementsartikel

I flere hundrede år har de ternede gulve været populære i hjemmet, og gulvproducenten Tarkett mener at vide, at det var den svenske kong Gustav III, der i 1700-tallet indførte traditionen med malede tern på gulvet i enten sort og hvid eller grå og hvid.

Da funkis-stilen gjorde sit indtog i 1920'erne og 1930'erne, blev de ternede gulve et ofte tilbagevendende indslag i det praktiske køkken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige nu er trenden med kvadrater på gulvet stærkere end nogensinde før, og i kollektionen Tarkett Extra finder man vinylgulvet Remy. Ud over de klassiske kombinationer i sort/hvid samt grå/hvid finder man også beige/hvid og rød/hvid.

Hverdagen skal fungere

Vinylgulve er slidstærke, robuste og lette at gøre rene, hvilket naturligvis er vigtige forudsætninger, når hverdagen skal fungere i rum som køkken og gang.

Den stærke overflade, Extreme Protection, gør Tarketts vinylgulv både robust og modstandsdygtigt, og derfor klarer Remy uden problemer både, når der spildes noget fra køkkenbordet, og når stoleben ofte skubbes og trækkes ind til og ud fra bordet. Andre fordele ved gulvene er, at de er bløde at gå og stå på, og så giver de et behageligt lydniveau i hjemmet, hvilket for eksempel er skønt i børneværelset. Tarkett arbejder målbevidst på at udvikle gulve med gode miljøegenskaber, som er med til at skabe et godt indeklima. Derfor er Tarkett Extra-gulvene ftalatfri.