Abonnementsartikel

Forsikringsselskaberne har meget forskellige grænser for, hvor mange hestekræfter haveredskaber må have, for at de er dækket af indboforsikringen. Og ikke nok med at der kan opstå forvirring omkring, hvilke ting udenfor huset, der er dækket af en indboforsikring, så har hvert forsikringsselskab en række særlige betingelser og vilkår, når det kommer til dækning af motoriserede haveredskaber.

Det oplyser mikonomi.dk, som er en forbrugervenlig sammenligningsplatform til en række finansielle produkter, som ellers kan være noget komplekse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det kan hurtigt blive en bekostelig affære eksempelvis at erstatte en motoriseret plæneklipper i tilfælde af, at den bliver stjålet eller bliver beskadiget som følge af hærværk. Derfor bør forsikringstagere sætte sig bedre ind i forsikringspolicen, forklarer Jeanette Broe fra mikonomi.dk.

Kan koste dyrt

Hun siger, at mange husejere går ud fra, at deres større haveredskaber er dækket af enten hus- eller indboforsikringen, og det kan koste dem dyrt.

- Netop fordi dækningen svinger så meget, er det vigtigt at læse policerne grundigt igennem og desuden altid sørge for at låse maskinerne forsvarligt, fastslår Jeanette Broe.

Med udgangspunkt i en såkaldt "standard indboforsikring" siger hun, at dækningen af større haveredskaber er bedst hos de større forsikringsselskaber som Tryg, Codan, Alka og Alm. Brand, der dækker motoriserede haveredskaber helt op til 25 hestekræfter. Erstatningssummen kan variere, men ligger typisk mellem 20.000 kroner og 30.000 kroner pr. skade.

Under 10 hestekræfter

Hos forsikringsselskaberne Aros Forsikring, GF Forsikring, If og Topdanmark går grænsen allerede ved 20 hestekræfter, mens forsikringskunder hos Nykredit og Gjensidige kun får dækket deres haveredskaber, såfremt disse er under 10 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos nogle forsikringsselskaber er det muligt at vælge en større forsikringspakke, når det kommer til valg af indboforsikring. Da disse typisk er sammensat til familier med hus og have, hæves dækningen af haveredskaber i mange tilfælde til enten 25 eller 30 hestekræfter.

En anden mulighed er at tegne en tilvalgsforsikring til indboforsikringen, hvis det udelukkende er på havefronten, der er behov for ekstra dækning. I så fald undgår man at betale for en masse unødige ekstra dækninger.jf