Abonnementsartikel

Søde dyr og store maskiner er for mange børn opskriften på en god dag. På Roskilde Dyrskue kan børnene komme helt tæt på landbrugets dyr og gå på opdagelse i maskinudstillingen, der med sine enorme maskiner kan imponere store som små.

I staldene kan børnene møde de cirka 1.500 dyr, der er udstillet på dyrskuet. Her kan man også komme i snak med dyrenes ejere og få mere viden om dyret og dets pasning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

4H afholder traditionen tro et børnedyrskue,hvor børn udstiller deres kæledyr og præmieres efter deres viden om dyret. I 4H-området kan børn tage et minitraktor-kørekort, snitte sin egen blyant og brænde kul, mens man får en snak om naturen.

På Zoos børnescene er der løbende underholdning og undervisning, hvor der blandt andet parteres dyr og fortælles om dyrets opbygning. Man kan også følge fåreklipperen Davis Wotton, når han klipper får.

Besøg på gårdspladsen

Dyrskuepladsen fylder 35 hektar, svarende til 70 fodboldbaner, og i år kan Roskilde Dyrskue præsentere tre gårdspladser, hvor der er fokus på formidling og hygge. På Gårdspladsen for kvæg, der ligger ved kødkvægsstaldene, kan gæsterne komme i snak med en landmand og gå med rundt i staldene, hvor en slagter kan fortælle om de forskellige racers kvaliteter. På Gårdspladsen kan man naturligvis smage på det danske kødkvæg, og børnene kan i madværkstedet lave deres egen mini-burger.