Abonnementsartikel

Dewalts nye batteridrevne kap- og geringssav CS365 18 V XR er ifølge producenten lige så effektiv som en sav med ledning og perfekt til snedkere og andre håndværkere, der beskæftiger sig med præcisionsarbejde. Saven er den mindste af sin slags og vejer kun 11,5 kg. Den har en præstationsevne, der er overlegen i forhold til tidligere batteridrevne modeller. Saven bliver lanceret i XR-sortimentet, hvilket betyder den højeste kvalitet.

Kap- og geringssaven tilbyder samme nøjagtighed og gentagne præcisionssavninger som tilsvarende produkter på 230 volt. Dette skyldes Dewalts unikke XPS-skyggeskærelinje, der er en teknik, som lyser arbejdsområdet op ved hjælp af LED-lys. Skyggen fra savklingen viser skærelinjen, som dermed bliver helt præcis - hver gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tåler hårde miljøer

Saven opfylder de fleste håndværkeres krav om en bærbar og praktisk professionel maskine, der er effektiv og kan tåle hårde miljøer, og som samtidig er nem at tage med sig og flytte mellem forskellige arbejdspladser. Aluminiums-bordet, anslaget og sidehåndtagene er konstrueret for at give maksimal stabilitet, og de dobbelte håndtag giver maksimal støtte ved savning i store stykker træ.

Stor skærekapacitet

En stor fordel er også, at den nye sav er lige så kraftfuld som en sav på 230 volt. Skærekapaciteten er stor: 250 millimeter x 50 millimeter ved 90 grader, samt smigindstilling på 48 grader højre/venstre, og klingen roterer med 3.750 omdrejninger pr. minut, hvilket gør, at man kan lave op til 150 snit pr. opladning med et 18V/4Ah XR Li-Ion-batteri i 45 x 90 millimeter træ.

Det er nok til en hel arbejdsdag med maksimal produktivitet. Et nyt geringssystem gør det desuden nemt hurtigt at indstille saven i faste geringsvinkler mod både højre og venstre.

Der er også indbygget støvpose og tilslutning til støvudsugningssystemet Airlock for at beskytte både brugeren og maskinen mod støvpartikler.