Abonnementsartikel

Professionelle brugere af motorsave og løvblæsere i Danmark har haft Kärchers nye 50 volt batteri-redskaber til test og sagt god for, at de fuldt ud kan måle sig med benzindrevne redskaber. Samtidig har værktøjerne det eldrevne værktøjs fordele med mindre støj, færre rystelser og en langt bedre driftsøkonomi. Det oplyser Kärcher i en pressemeddelelse.

I første omgang kommer motorsav og løvblæser, senere følger trimmer/buskrydder og en hækkeklipper, så der er de værktøjer, der naturligt knytter sig til arbejdsopgaverne for Kärchers redskabsbærere og feje-/sugemaskiner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er en spændende udvikling, og det er glædeligt, at Kärcher med sine mange ressourcer til produktudvikling springer direkte ind i batteridrevet håndværktøj som supplement til vore knækstyrede maskiner, hvor der også er lagt stor vægt på miljørigtige løsninger, siger salgschef Flemming Christensen, Kärcher i Danmark.

50 volt giver kraft

Kärcher har valgt at satse på 50 volt-teknologien, fordi det giver den nødvendige kraft til effektive og professionelle redskaber, og samtidig holder det sig under 60 volt grænsen, hvor der træder en række ekstra sikkerhedsforanstaltninger i kraft.

Med højere spænding arbejdes der med lavere strømstyrke. Det betyder mere kraft til redskaberne, mindre varmeudvikling i batterierne og dermed længere holdbarhed. Med kraftige batterier i tre varianter har brugeren længere driftstid samt kortere opladningstid med lynopladeren. Det betyder, at brugeren altid har power og ikke løber tør for strøm midt i en opgave. De nye redskaber kan leveres med tre forskellige batteripakker, hvor den eneste forskel er driftstiden på en opladning.

Kraftig lynoplader

- De fleste redskabsproducenter holder sig til 36 volt, men ved at gå op og arbejde med 50 volt, kan vi få den kraft og styrke, som vi mener de professionelle brugere har behov for. Samtidig lancerer vi markedets kraftigste lynoplader med en ladetid på bare 30 minutter for en fuld opladning, fortæller Flemming Christensen.

- Driftsøkonomien på vores batteridrevne redskaber er langt bedre end på benzindrevne, fordi opladningen er billigere end benzin, og vi får det bedste forhold mellem økonomi og præstation for alle typer af redskaber, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

jf