Abonnementsartikel

Dyrskuet i Aulum afholdes lørdag den 13. august, og foreningen bag dyrskuet ser frem til senere at kunne præsentere et varieret dyrskueprogram.

Men det ligger fast, at årets dyrskue igen skal være en familiebegivenhed med aktiviteter for alle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgik af af foreningens generalforsamling den 8. marts 2016, hvor bestyrelsen fortsatte uændret i forhold til sidste år.

Dyr vil fortsat være omdrejningspunktet for dyrskuet, og foreningen glæder sig til, at gæsterne kan komme helt tæt på heste, køer, kaniner, geder, får og flere andre dyr. Samtidig er der også et større antal udstillere af fødevarer og maskiner. Traditionen tro vil der igen i år være træf for veteranbiler og motorcykler.

Som noget nyt inviteres nonprofit-foreninger fra lokalområdet nu til at deltage gratis i Aulum Dyrskue med en stand på 4 x 4 meter, eller fratrække denne størrelse stands pris på 400 kroner som rabat ved en større stand. Dette vil forhåbentlig få endnu flere lokale foreninger til at deltage.

Endnu en nyhed er, at der afholdes traktortræk fredag den 12. august fra klokken 17:30. Her vil foreningen Aulum Traktortræk sørge for en sjov aften med diesel i luften på pladsen i forlængelse af dyrskuepladsen. jf