Abonnementsartikel

Efter en succesfuld lancering i Sverige, hvor Fischer FIS Green 300 T allerede sælges i 200 forretninger, kommer en miljøvenlig klæbemørtel nu på hylderne i Danmark - i første omgang hos 49 AO-butikker, i 23 Lemvigh-Müller-butikker samt online hos billigvvs.dk.

Den nye grønne klæbemørtel er ifølge producenten uden sidestykke i Danmark - og uden nogen form for advarselssymbol på pakningen. Den er desuden mindst 50 procent biologisk baseret, og den har samme gode egenskaber som traditionel klæber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med Fischers grønne klæbemørtel kommer også den grønne Fischer universaldybel UX Green på AO's hylder:

- Vi håber, at både elektrikere, VVS'ere, installatører og entreprenører vil tage godt imod de nye Fischer Greenline-produkter. Produkterne egner sig godt til grønt byggeri og til byggevirksomheder, som vil vise, at de er miljøbeviste i deres materialevalg, siger Philip Enevoldsen, som er markedschef hos Brødrene A&O Johansen A/S. Han mener, at der kommer stadig mere fokus på arbejdsmiljøvenlige og miljøvenlige byggematerialer:

- Vi ser, at kravene til byggematerialer stiger, og det er kun et spørgsmål om tid, før der også kommer krav til miljø- og arbejdsmiljøvenlig befæstigelse. Hos Brødrene A&O Johansen er vi stolte af at være først til at tage Fichers grønne linje ind i sortimentet, tilføjer markedschefen.

Fischer Greenline

Fischers grønne serie består af universaldybelen UX Green og fem andre grønne specielle dybler samt Fischer FIS Green 300 T klæber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det specielle ved fischer UX Green og de andre grønne dybler er, at over halvdelen af dyblen er produceret af noget så naturligt som planteolie. Materialet hedder polyamid PA 6,10 og er baseret på amerikansk olie.

Fischer FIS Green 300 T er verdens første klæber, baseret 50-85 procent på genanvendelige og biologiske råmaterialer (certificeret efter DIN CERTO / TÜR Rheinland).