Abonnementsartikel

Selv om det regnede fra morgenstuden, så var det ikke nok til at holde gæsterne væk fra årets Landsskue. Og heldigvis klarede det da også op inden middag, og både udstillere og gæster fik en dejlig dag i Herning.

Besøgstallet nåede op på15.453, hvilket er 234 mere end i 2015. Tallet er tilfredsstillende i forhold til skuets mål om at passere samlet 50.000 gæster, når Landsskuet slutter lørdag eftermiddag, lyder det fra arrangørerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Seere over hele landet også fulgte med via TV 2-regionernes syv timers livedækning fra Landsskuepladsen. Og i et nyhedsindslag på TV Midtvest fortalte vinderen af Miss Holstein, Erik Hansen, om de følelser, der går igennem en udstiller, når man får en stor sejr i bedømmelsen.