Abonnementsartikel

Det er muligt, at regnen har generet de voksne en smule på Landsskuet, til gengæld har de yngste besøgende stor fornøjelse af vandet. Der er gode pytter at hoppe i for de alleryngste, og for de lidt ældre er der mulighed for at kaste sig på ryggen af en ATV'er og drøne rundt på en mudderpyntet cross-bane.

Det er Skjern Maskinforretning, der har sat en bane op ved standen på Landsskuet, og ungerne stod i kø fra morgenstunden, for at drøne deruda' på en små de små 50 eller 110 kubik frehjulstrækkere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og der blev ikke holdt igen. Grinene var store, og farten var høj, når selv de mindste ryttere kastede maskinerne ind i de hurtige sving. Prisen for fire runder på den udfordrende bane er såmænd blot 20 kroner, så der var ikke noget at sige til, at ungerne stod i kø for at slippe den indre fartdjævel løs.