Abonnementsartikel

Blandt dyreejere er der delte meninger om, hvorvidt en flåt skal fjernes fra kæledyret eller ej. Holdningen hos nogle er, at man skal lade den sidde, da man risikerer, at hovedet ikke kommer med af, da det har bidt sig ind i huden. Efterfølgende kan der opstå betændelse hos dyret.

Spørger man dyrlægen, er der imidlertidig ingen tvivl. Flåten skal fjernes, og den skal fjernes så hurtigt som muligt, og det gælder både dyr og mennesker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To slags flåter

Herhjemme findes der to skovflåter: Husflåten og skovflåten. Det kan være svært at se forskel på en skovflåt og en husflåt, men en af forskellene er, at skovflåter - som der i øvrigt er flest af - ikke trives ved lavere temperaturer, under 7-8 grader, mens husflåter ikke har det problem. Og uanset hvilken type, der er tale om, så skal den altså fjernes.

Grunden til, at flåten skal fjernes er, at den kan overføre en mikroorganisme ved navn Borrelia Burgdorferi. Undersøgelser viser, at op mod 20 procent af flåterne herhjemme er inficeret med Borrelia Burgdorferi, men den geografiske variation er stor. Dyret risikerer, at sygdommen borreliose udvikles, og de typiske symptomer er feber, epilepsi, træthed, halthed og lammelse af ansigtsnerven.

Hunde og katte kan behandles forebyggende mod flåter, så bor du i et område med mange flåter, er det en god ide at kontakte dyrlægen og høre, hvilket middel du skal bruge.

Det er vigtigt, at man ikke følger de gamle husråd om at smøre flåten ind i madolie eller margarine. Derved risikerer man blot, at flåten tømmer sit maveindhold. Dermed øges risikoen for smitte endnu mere.

Sådan fjerner du flåten

Du fjerner en lettest en flåt med en "flåtfjerner" eller en "tægetang". Tangen placeres så tæt på flåtens hoved som mulig, og man drejer derefter tangen rundt, indtil den slipper taget i huden. Man kan også bruge en pincet, og kan man ikke komme til at dreje rundt, kan man forsøgte sig med et langt, roligt træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husk at tjekke, om hele flåten er kommet helt af. Husk også efterfølgende at holde øje med, om hunden eller katten udviser nogle af de ovennævnte symptomer.

En flåt er ikke en tæge

Der er mange, der tror, at en flåt er en tæge. Det er det ikke, og det er forholdsvist enkelt at finde ud af, hvad der er hvad. En tæge er - i modsætning til flåten - et insekt, og den er generelt helt uskadelig. En tæge kan kendes på, at den har seks ben. En flåt har otte ben.