Abonnementsartikel

Man skal ikke have set mange antik-programmer på DR, for at kende navne Le Klint. Firmaet er en dansk designvirksomhed, som er kendt for lamper med plisserede lampeskærme. En af firmaets nyere succeser er lampeserien Swirl fra 2013. Serien er løbende blevet videreudviklet i samarbejde med designer Øivind Slaatto, således at den i dag omfatter tre pendelserier, væg- og loftslamper samt nu også en bordlampe og en gulvlampe.

Ifølge pressemeddelelse fra Le Klint er de nye lamper - trods klare referencer til firmaet klassiske design og håndværk - helt sin egen. Le Klint beskriver selv lamperne med disse ord: "Med sit transparente formsprog og de svungne lameller som fordeler lyset, giver lampen et fint brugslys, og er tillige en æstetisk nydelse i rummet".

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Designeren bag Swirl er Øivind Slaatto, en industriel designer, der i høj grad er inspireret af naturen, i særdeleshed sneglen ? både hvad angår opbygningen af selve sneglehuset, men i ligeså høj grad det langsomme tempo.

Derudover er han fascineret af Fibonacci?s talrække, fraktaler og andre matematiske grundlæggende principper, og det er disse inspirationskilder der er grundlaget for lampeserien Swirl. Designerens ønsker er, at lys, form og funktion arbejder sammen for at give en flot lysoplevelse, samtidig med at lampen har et let udtryk er helt i tråd med den skandinaviske tradition.