Det gjorde ondt at se, dengang elmesygen hærgede landet, og de mange elmetræer måtte lade livet. Og nu ser det ud til, at hestekastanjen står overfor samme udvikling.
Der er tre sygdomme, der truer bestanden af hestekastanjer, lyder det fra Skovdyrkerne, der er Danmarks største medlemsejede virksomhed indenfor skov og landskab.
Først og fremmest er det Skimmelsvamp og bakteriekræft, der er den største trussel. Skimmelsvampen Phytophthora, der er en slægtning til kartoffelskimmelen, kan ifølge Skovdyrkerne kendes på sorte nekroser på stammen, fortrinsvis på nederste del. Og hvis træet er angrebet af skimmelsvanp, er der ikke andet at gøre end at fælde træet.
Er hestekastanjen derimod ramt af bakteriekræft, der kan kendes på en mørk, rødbrunlig væske fra sprækker i stammens bark, anbefaler foreningen, at man i stedet planter andre løvtræer.
Den sidste sygdom i rækken er et såkaldt minérmøl, der svækker træerne, men ikke slår dem ihjel. Sygdommen kan man ikke gøre noget ved, men man kan mindske skaderne ved at samle og brænde nedfaldne blade straks efter løvfald.
Ifølge Skovdyrkerne er det globaliseringen, der er skurken bag truslen mod hestekastanjen. Vi rejser meget mere end tidligere, og vi hjembringer desværre mange nye planter, der ind imellem er inficerede med sygdomme.
Skovdyrkerne fraråder, at man frem over planter almindelig hestekastanje, men i stedet sår den ægte kastanje, der indtil videre ikke ser ud til at være ramt. Foreningen er i tvivl om, hvorvidt den røde hestekastanje også er i farezonen.
