Abonnementsartikel

De populære droner, der hen over sommeren har huseret til mange byfester og arrangementer, får den 1. september lagt nye og flere bestemmelser ned over sig. Nedenstående udvalgte bestemmelser stammer fra Trafikstyrelsen. På styrelsens hjemmeside www.tbst.dk kan man læse den fulde ordlyd.

Med hensyn til flyvning med roner udenfor bymæssig bebyggelse, så vil der i løbet af sidste halvdel af 2016 blive udarbejdet nye regler, som efterfølgende bliver sendt i høring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye regler

Den nye bekendtgørelse for flyvning i bymæssig bebyggelse indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

I bymæssigt område vil det fortsat kun være tilladt at flyve med droner i professionelt øjemed (nærmere definition findes i bekendtgørelsen).

Krav om registrering og forsikring fra AIC B-08/14 videreføres. Registreringen vil forsat skulle ske for hver enkelt drone.

Registrering af droner skal ske via en selvbetjeningsløsning på Trafik-og Byggestyrelsens hjemmeside www.tbst.dk.

Droneføreren skal have et dronebevis, som kan erhverves på en af Trafik- og Byggestyrelsen godkendt skole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bekendtgørelsen definerer kravene for at blive en godkendt skole, som kan uddanne til dronebevis.

Man skal være fyldt 18 år for at kunne få et dronebevis.

Der er ikke længere et krav om, at virksomheden, der er ansvarlig for flyvning med droner, skal godkendes til droneflyvning. Droneføreren skal blot have et dronebevis. Dronebeviset er ikke knyttet til virksomheden men til den enkelte person.

For at sikre privatlivets fred vil der blive stillet krav om orientering og indhentning af tilladelser ved flyvning tæt på/over privat ejendom.

Orienteringspligten til politiet videreføres, men nedsættes fra 72 timer til 24 timer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bliver ikke indført en kategori for mikrodroner. Alle former for fritidsflyvning med droner i bymæssigt område er således forbudt.

Den offentlige høring af bekendtgørelsen udløber den 3. juli 2016, hvorefter Trafik-og Byggestyrelsen vil bearbejde de modtagne svar med henblik på at offentliggøre den endelige bekendtgørelse primo august 2016 til ikrafttrædelse den 1. september 2016.

De nye regler indeholder en overgangsordning, således at personer, som er omfattet af en dispensation, jf. AIC B 08/14, kan udføre flyvning uden et dronebevis frem til 1. juli 2017. Disse personer vil få et dronebevis på merit, såfremt de opfylder de opstillede erfaringskrav til et dronebevis. Trafik-og Byggestyrelsen vil informere nærmere herom på et senere tidspunkt.