Abonnementsartikel

- Hos os må man gerne være ambitiøs, men det skal være på den positive måde. Man må også gerne sige, at man er god, og det er i orden at være stolt af sine resultater.

Det fastslår berider Thomas Dolleris Larsen, der sammen med sin hustru, træner Anemette Holm Petersen, driver AT Dressage i Hampen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg prøver at lære mine ryttere, at de skal ville noget, og at de skal udfordre sig selv. Det er dét, jeg mener med, at de skal være "positivt aggressive". En dygtig rytter skal være lidt fanden-i-voldsk, man går jo ikke efter at blive nummer to. Men altid på en positiv måde og altid på hestens præmisser, siger Thomas.

Mødtes i hesteverdenen

Anemette og Thomas etablerede AT Dressage i 2007. Parret kom på det tidspunkt fra ophold i Holland, hvor de begge arbejdede i en af Hollands største salgsstalde. De mødtes i hesteverdenen, og for dem begge gælder det, at de altid har haft et liv med heste.

- Jeg har altid været hestepige. Jeg er opvokset på en gård, som var hjemsted for en ponyrideklub. Det var guld for mig i min barndom, fortæller Anemette, der mødte Thomas i Ringkøbing Rideklub.

Thomas er udlært berider, og Anemette er uddannet exam. træner.

Den videre uddannelse

AT Dressage tilbyder målrettet og resultatorienteret eneundervisning på et højt fagligt niveau på ejendommen, hvor der er ridehus, ridebaner, folde samt stald med 16 bokse plus mulighed for yderligere opstaldning i stævnestald. Parret har selv en halv snes heste, bl.a. et par avlshopper, rideheste og nogle ponyer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parret har tidligere redet rigtigt mange store stævner selv, og Thomas har været på det danske landshold og har været med helt på topplan, men der er nu droslet lidt ned på ridning på konkurrenceplan.

- Dét, der giver os den bedste forretning, er at give kunderne fuld opmærksomhed, så rytterne kommer videre og leverer varen på ridebanen. Det er vigtigere, end at vi selv vinder en præmie, siger Thomas.

Specialfoder fra Hornsyld Købmandsgaard

Når man har at gøre med heste, der skal yde topresultater, er det afgørende vigtigt, at sundheden og trivslen er i top, og det kræver et godt foder.

- Vores basisfoder her på stedet er fuldfoderet Power Pellets fra Hornsyld Købmandsgaard A/S, som vi har rigtig gode erfaringer med. Det er deres opskrift, og den rammer lige præcist dét, vi har brug for, siger Thomas, der i sin stald også bruger produkter fra Eggersmann som supplementsfoder efter individuelle behov.