Abonnementsartikel

Alternativ energi er et bredt begreb, der dækker alt fra biogas-anlæg, solceller, vindmøller til træpillefyr og drømmen om brintenergi. Og så er det varmepumper. Sidstnævnte har i stor stil indtaget det danske energimarked, og de seneste år er flere og flere og flere af de firkantede kasser dukket op ved huse, haver, fabrikker og sågar boligforeninger. Ikke mindst fra politisk hold bliver der udtrykt begejstring for varmepumper, specielt fordi en varmepumpe er drevet af strøm, og i disse år er det god tone at bruge grøn vindmøllestrøm til at drive varmen ud i de danske hjem.

Men hvad er det egentlig for en fætter, denne varmepumpe?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Populært sagt, så er det jo et omvendt køleskab. Teknikken er i princippet det samme. Man har en kølekreds og en kompressor, der komprimerer luften. Det udvikler endnu mere varme, og det er det, der giver virkningsgraden på en varmepumpe, fortæller salgschef Søren Jensen hos firmaet Klimadan i Ikast.

- Du skal forestille dig, at man henter luft på eksempelvis fem graders varme ind. Af de fem grader bliver de fire grader lagt over på et kølemiddel. Her bliver det sat under tryk af kompressoren, og det udvikler en masse varme.

Med andre ord så bruger man strøm fra elkontakten til at drive en kompressor, der "presser" energi ud af luften fra enten almindelig udeluft eller væsken fra jordslanger.

- Det er jo det geniale ved varmepumpen. Hver gang man køber en kilowatt el, så får man tre til fire gange varme ud, siger Søren Jensen.

Tre slags varmepumper

Der findes tre forskellig slags varmepumper:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Luft-til-luft-varmepumper er de billigste, og dem bruger man typisk til sommerhuse, hvor de ikke så meget skal opvarme hele huset, men blot holde temperaturen i plusgrader. Luft-til-luft tager udeluften og sender den ud inde i huset som varm luft.

Derudover er der luft-til-vand pumper, der er yderst populære i private boliger, fordi systemet producerer varmt vand, der lægges over på centralvarmesystemet.

Endelig er der jordvarme, hvor varmen kommer fra nedgravede jordslanger.

Støjproblemer kan løses

Der er ingen tvivl om, at der for mange husejere kan være rigtig mange penge at spare ved at skifte et nedslidt varmeanlæg ud. Spørgsmålet er, hvornår det kan betale sig.

- Hvis man har gas, olie eller stokeropvarmning, så er der penge at spare ved at skifte til et varmepumpe-system, siger Søren Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke ligemeget, hvordan man anskaffer sig et varmepumpe-system. Der er eksempler på anlæg, der har afstedkommet problemer med naboer eller genboer, fordi varmepumpen støjer. Men ifølge Søren er det ikke varmepumpen, der er et problem, men derimod installationen.

- Problemer med støj, det er, når vi snakker luft-til-vand-anlæg, men gode produkter på markedet ligger rigtig flot støjmæssigt. De giver ikke et problemer, fastslår han.

Når der har været tilfælde med støj, er det ifølge Søren Jensen, fordi anlæggene er blevet forkert installeret. Alt skal nemlig dimensioneres korrekt, for at det hele kører optimalt.

- Støj er en udfordring, vi stort set altid kan løse, fordi varmepumpen kan opsættes, så den ikke er generende.

Usikker grøn politik

Et god luft-til-vand varmepumpe til et gennemsnitligt parcelhus herhjemme koster omkring 95.000 kroner inklusive installation. Herfra kan man lige nu fratrække omkring 10.000 kroner i tilskud fra staten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Typisk vil en tilbagebetalingsperiode være på mellem seks og 10 år, men en god varmepumpe holder i 20 år, og så er det jo bare at dividere, for at finde ud af, hvor meget man sparer, siger Søren Jensen.

Men ikke alt er grønt på området. Markedet stiger fornuftigt, men ifølge Søren Jensen fra Klimadan kunne det være meget bedre.

- Fra politisk hold vil man gerne have varmepumper til at bruge den grønne el (Fra vindmøller, red.), men omstillingen går langsommere, end man havde håbet på, fortæller han.

Baggrunden er dels, at olie- og gaspriserne er faldet i de senere år, men også, at der fra politisk side hersker usikkerhed omkring afgiftspolitikken. Alligevel afsætter Klimadan masser af varmepumpeanlæg, i sær fordi danskerne generelt er indstillet på at gøre en indsats for miljøet. Og her spiller opvarmning af private boliger en meget stor rolle.