Abonnementsartikel

Solcelle-tagsten er ikke en nyhed, men nu har det hollandske selskab ZEP udviklet keramiske tagsten med integrerede solceller, der er så diskrete, at tagstenene kan bruges på bygninger, hvor fredningsregler er strenge.

For nylig præsenterede firmaet tagstenene ved en begivenhed i den hollandske by Rheden, hvor den fredede gård Priesnitzhoeve, der blev opført i 1870, har fået monteret verdens første sorte integrerede solcelle-tag. Ud over de sorte tagsten er firmaet også på vej med en rød variant med samme solcelle-system indbygget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Solcellerne i disse tagsten er næsten usynlige og efterlader æstetiske karakterer af enhver bygning intakt. På mange monumenter eller ikoniske bygninger er det ikke tilladt at installere solcellepaneler på taget, lige som det er forbudt rent arkitektonisk. I dag har flere udvalg i blandt andet Holland godkendt solcelle-tagsten, og ZEP forventer, at teglstenen bliver godkendt overalt i verden fremover.

Desuden er solcelle-tagsten en yderst pladsbesparende løsning, når skorstene, kviste og ovenlys ikke levner megen plads til solpaneler. Som resultat af dette kan den samlede overflade bedre udnyttes.

- ZEP vil begynde at eksportere vores patenterede sol-tegl over hele verden, vi er den eneste virksomhed, der kan levere disse tegl, siger en af firmaets stiftere, Joost de Graaf.

Virksomheden er allerede involveret i flere projekter i England, Tyskland og Skandinavien, og ZEP har også kastet blikket mod Danmark, hvor man ser mange muligheder i huse med ældre røde tage, hvor solpaneler ikke er tilladt.

Med udviklingen af den røde solcelle-tagsten mener ZEP, at de nu kan levere en egnet og fordelagtig mulighed indenfor solcelle-energi, som passer til det danske marked.