Hestepærer, svineaffald, minkaffald, gamle engangspaller og andet affald. Næsten alt kan brændes og forvandles til energi. I hvert fald hvis man spørger VVS-installatør Hardy Hoelgaard. Han har været i branchen i 33 år og har altid arbejdet med biobrændsel.
- De Heizomat-kedler, vi har i dag, kan stort set brænde alt. Vi har sat anlæg op, der har brændt med hestemøg, svineaffald fra svinetransporter, gamle engangspaller med søm og beslag, alt kører bare, siger han med tilfredshed.
Hardy Hoelgaard har eneforhandling på den tyske producent Heizomat, en af Europas største producenter af biobrændselkedler, og ifølge den rutinerede VVS-installatør er den tyske kedel en væsentlig del af den succes, hans firma oplever.
- Jamen, den fungerer bare. Jeg plejer at sige til kunden, at der er to dage med tilkørsel, derefter kører systemet fuldautomatisk.
Det skal være fuldautomatisk
Netop ordet fuldautomatisk er et nøgleord for den store efterspørgsel, som især kommer fra landbruget, skoler, godser, minkfarme og skoventreprenører og lignende.
- Alle vil have noget, der er fuldautomatisk. Det er ofte det første, vi bliver spurgt om. Folk er trætte af at døje med ganle anlæg, der skal serviceres hele tiden.
Et andet populært indgangsspørgsmål er, hvad kan man brænde. Mange ligger inde med store mængder af forskelligt affald, og da det i dag ofte kan være dyrt at få destrueret disse mængder, er det indlysende at undersøge, om man ligefrem kan udnyttet det til energi i stedet for. Og ganske ofte er svaret ja.
Det er typisk gamle olie- eller halmkedler, der bliver skiftet ud med en ny biobrændselkedel. Og selv om det i disse dage er politisk korrekt at tale om de miljømæssige fordele ved at skifte de gamle anlæg ud, så er der også en anden årsag til, at mange ønsker at få ny kedel.
- Det er for at spare penge. De vil have billigere brændsel, siger Hardy Hoelgaard.
Varmeregningen næsen halveret
Firmaet har netop afsluttet opførelsen af et anlæg i en lille landsby, hvor seks ejendomme og en skole er blevet sluttet sammen og fremover får varmen fra et fælles varmeanlæg. Det er en lokal entreprenør, der står for indkøbet, og ifølge beregningerne kommer de tilsluttede ejendomme til at spare mellem 40 og 50 procent på varmeregningen. Her er det blandt andet olie-, pille- og fastbrændselfyr, der har måttet lade livet til fordel for en spritny Heizomatkedel, der kan levere 204 kilowatt. I dette tilfælde er det flis og kornafrens, der kommer til at drive det nye CO2-fri anlæg, der står placeret i en lille bygning, hvor kedlen står ved siden af en cirka 60 kubikmeter stor silo.
Tilbagebetaling på to til seks år
Et anlæg fra Hardy Hoelgaard har typisk en tilbagebetalingsperiode på to til seks år. I den beregning indgår tilskud fra staten, en del af den såkaldte 20/20-plan. Tilskuddet beregnes efter, hvor stor forskel der er på den virkningsgrad, det gamle fyr havde, og virkningsgraden på den nye kedel.
- Der er mange, der bliver overrasket over, hvor stor forskel der er på virkningsgraderne. De kan svinge helt fra 20 procent og så op til de 91 procent, som vores kedler har, siger han.
Alle de ansøgninger og beregninger, der skal laves i forbindelse med installationen af et nyt varmeanlæg, foretages af Hardy Hoelgaards firma og er med i prisen, der typisk løber fra 180.000 kroner til seks millioner, alt afhængig af hvor stort anlægget skal være.
