Abonnementsartikel

Det er sjældent, at gasfyr og varmepumper er designet med henblik på at se godt ud i et hjem. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor hele 82 procent af danskerne, som opvarmer deres bolig med en central varmekilde, har deres varmeløsning gemt væk i kælderen, bryggerset eller garagen.

I en undersøgelse fra Analyse Danmark, som er gennemført på vegne af Bosch Termoteknik, peger danske boligejere på, at det især er størrelsen og udseendet på gasfyr, varmepumper og andre centrale varmekilder, der er de væsentligste grunde til ikke at have dem stående i et opholdsrum som eksempelvis køkken-alrummet. Direkte adspurgt, hvad der er til hinder for at placere varmeløsningen i et beboelsesrum, svarer 42 procent, at den fylder for meget, 37 procent at den er grim, mens 27 procent synes, at den larmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tallene fra undersøgelsen bekræfter på mange måder vores formodning om, at danskerne generelt ikke synes, at deres varmeløsning er pæn nok til at have stående fremme. At næsten 15 procent af boligejerne med en central varmekilde har deres løsning placeret i en garage eller udhus er et godt eksempel på det. Det er blandt andet en af årsagerne til, at vi har lanceret vores nye designserie, der gentænker, hvordan en varmeløsning kan se ud, siger Jens Henrik Mæng, marketingchef hos Bosch Termoteknik.

Lancerer ny designserie

Ifølge Bosch Termoteknik behøver udseendet imidlertid ikke længere være en barriere for at invitere gasfyr og varmepumper ind i varmen. Bosch Termoteknik har lanceret den første designserie inden for varmeløsninger, der omfatter et af markedets førende gasfyr, en jordvarmepumpe samt en luft/vand varmepumpe, som nu fås i raffineret design.

Fælles for dem alle er, at de kommer i et kompakt design i sort og hvid, som gør det muligt at tænke gasfyr og varmepumpe ind i boligindretningen i eksempelvis køkken-alrummet eller bryggerset.

Kan fjernstyres

Produkterne kan fjernstyres via app'en ProControl, som blandt andet gør det muligt at skrue op og ned for varmen samt tænde og slukke for varmeprogrammer via smartphone eller tablet. Betjening direkte på kabinettet via den trykfølsomme skærm er også intuitiv, og man kan tjekke og regulere varmeindstillingerne med få tryk på det store display.

- For os er teknologi først smart, når den er nem at bruge. Samtidig tror vi, at brugervenlighed er en forudsætning for, at forbrugerne får lyst til at lære deres varmeløsning lidt bedre at kende. Derfor bruger vores ingeniører meget tid på at teste produkterne for at sikre, at de er så intuitive som muligt. Vi tror, at det kan være med til at få varmepumper og gasfyr lidt mere ind i varmen i de danske hjem, siger Jens Henrik Mæng.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 1.023 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Den er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Analyse Danmarks Danmarkspanel.