Abonnementsartikel

Kubota KTH4815 er navnet på den nye Kubota teleskoplæsser. Ifølge producenten kommer maskinen med helt unikke egenskaber, blandt andet en løfteevne, der angiveligt overstiger det, andre maskiner i klassen kan præstere.

Kubota KTH4815 vejer kun 2.950 kg, den måler under to meter i højden og bredden, men ikke desto mindre løfter den op til 1,4 ton i en højde på 4,8 meter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Multifunktionel brug

KTH4815 er multifunktionel og velegnet til opgaver inden for landbrug, gartneri, bygge/anlæg og industrien generelt. Maskinen er udstyret med hydrostatdrev og højkapacitets pumpe. Dette i kombination med de ekstra kraftige otte ton aksler og det permanente firehjulstræk giver optimal stabilitet og kapacitet til håndtering af tunge læs.

I standardversion er KTH4815 fire-hjulsstyret med henblik på præcisionsmanøvrering under trange pladsforhold. Alt efter behov kan den som option leveres med funktioner til to-hjulsstyring og krabbestyring, hvor førstnævnte er ideel til kørsel over længere distancer og sidstnævnte understøtter en præcis manøvrering, blandt andet når der køres tæt op til mure.

Komfortabel og enkel

KTH4815 er udstyret med den originale Kubota motor. Kabinen er stor og komfortabel i forhold til maskinstørrelsen, og man har 360graders udsyn, sæde i luksusklassen, effektivt varme- og ventilationsanlæg, enhåndsbetjent multifunktions joystik samt tydeligt og enkelt touchpanel.

KTH4815 er enkel i daglig vedligeholdelse, idet motorhjelmen kan åbnes helt op for let adgang til alle vigtige komponenter, herunder køler, luftfilter og batteri.

Avanceret CAN bus-system

CAN bus-systemet i maskinen gør fejlsøgning meget enkel. Systemet forenkler endvidere montering og brug af ekstraudstyr, der tæller en bred vifte af muligheder til stort set alle tænkelige opgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udstiller på Agromek er V. Løwener A/S stand C2650.