Abonnementsartikel

Med en ny serie maskiner med integreret 18 V-batteri tager Stihl nu kampen op på det private marked.

Stihl er i forvejen førende på det professionelle marked for akku-maskiner, men firmaet forventer en markant vækst inden for batterimaskiner i den prisbillige ende over de næste par år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Integreret batteri

Det nye produktudvalg består udelukkende af el- og batteridrevne produkter fra Stihl eller Viking samt alt relevant tilbehør. Der er tale om en serie maskiner, som spænder fra havetrimmere til løvblæsere og hækkeklippere samt kædesav - alle med integreret 18 Volt batteri. Ud over at været lette og nemme at manøvrere med for både store og små, så er maskinerne i den nye serie udstyret med ekstra sikkerhed. Og som nævnt er de alle lydløse, så man ikke generer hverken manden på sofaen eller naboen, hvilket er en stor fordel i bymæssig bebyggelse.

Positive forhandlere

Forhandlerne fordeles over hele landet, og på grund af det begrænsede produktudvalg, som ikke omfatter benzindrevne maskiner, er der også færre krav til værkstederne hos Stihl el- og batteripartnere. Pladskravet til butikken reduceres, og i dyre områder i midtbyen kan der anvendes mindre butikker eller integrerede butiksløsninger.

Stihl understreger, at de nye specialbutikker er underkastet de samme betingelser for alle specialiserede Stihl-partnere. Det indebærer blandt andet professionel rådgivning, vejledning til brugeren om sikker betjening og service efter salget.

Udvideder udviklingsafdeling

Som led i den nye strategi er Stihls udviklingsafdeling desuden sat op fra 100 til 500 mand i erkendelse af, at der hele tiden skal produceres nye og bedre modeller.