Abonnementsartikel

Traditionen tro afholder Dansk Limousine Forening åbent hus i en række limousinebesætninger fordelt over hele landet. I alt 11 besætninger, der varierer i størrelse fra 3 til 30 moderdyr, slår denne gang stalddørene op for besøgende.

Arrangementet er fordelt på to lørdage. I Midtjylland og på Fyn foregår arrangementerne lørdag den 28. januar 2017 kl. 10-16 og i område Nordjylland, Sydjylland samt på Sjælland er det lørdag den 4. februar 2017 kl. 10-16

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle interesserede - herunder også forbrugere - er meget velkomne til at besøge besætningerne. De 11 værter vil med stolthed vil vise rundt og fortælle om deres dagligdag med limousiner, og om hvorfor de hver især har valgt netop limousineracen, der stammer fra Frankrig og er den mest udbredte kødkvægsrace i Danmark.

Inspiration og erfaringer

Ved åbent hus arrangementerne kan landmænd hente inspiration og udveksle erfaringer i stor stil, for ikke to besætninger er ens, og limousinehold kan gribes an på mange måder. Der er noget at komme efter både for dem, som søger inspiration til arbejdet med dyrene i dagligdagen, for dem som ønsker inspiration til avlsarbejde eller byggeri, og for dem som overvejer selv at starte limousinebesætning op.