Bekæmpelse af ræv, krage og skade kan være den bedste vildtpleje. Et snedækket landskab viser, hvor dyrene færdes i terrænet.
- Et kragepar henter op til 80 harekillinger om året, fortæller landmand Kristian Graversen ved Karup, imens han demonstrerer sine rovdyrfælder.
- Når folk kommer ud på mit terræn, ser de altid harer.
Jagt og naturplejekonsulent Hanne Juncher Fris ved LMO oplever ofte landmænd og jægere, der er skuffede over deres jagtudbytter. På trods af terrænpleje og udsætning af ænder og fasaner er dyrene væk om efteråret, når jagten går ind.
- Det er typisk rovvildtet, der har taget en stor del af både det udsatte vildt og det vildt, der er naturligt på ejendommen, forklarer Hanne Juncher Fris.
Sneen viser ledelinjer
Hvis du ønsker at sætte fælder op, skal du bruge det næste stykke tid til at følge dyrenes ruter i landskabet.
- Når nu det bliver vinter, så brug sneen til at analysere terrænet for at se, hvor rovvildtet er henne, lyder jagtkonsulentens råd. Det er særligt urin og dyreveksler, der afslører ræven.
Kristian Graversen har mange års erfaring med fælder, og et enkelt år har han fanget 14 ræve. Hanne Juncher Fris understreger, at man skal overveje nøje, hvor mange fælder man kan overkomme. Fordi dyrene fanges levende, kræver fælderne at blive tilset mindst to gange om dagen.
- Find ud af, hvor meget tid du har til det. Måske er det bedst for dig med en enkelt fælde.
Biotopplanen giver flere muligheder
Der er regler for, hvornår du må opstille fælder. Hvis du får lavet en biotopplan, vil det give mulighed for at udvide reguleringen til perioder, hvor effekten er størst. Biotopplanen skal anmeldes til Naturstyrelsen, og det kan din konsulent hjælpe dig med.
- Hvis man laver noget føde eller skjul og dækning via biotopplanen ude på marken, så åbner den op for at man kan få lov til at bekæmpe det rovvildt, der ellers vil gå efter gavnvildtet, forklarer Hanne Juncher Fris.
