Abonnementsartikel

Centralsmøring er ofte forbeholdt store komplicerede maskiner med vanskeligt tilgængelige smørepunkter, men ifølge Søren Kristensen fra Traktorgården i Give er det imidlertid også en god løsning til maskiner, hvor den daglige service ofte springes over, eller hvor brugeren interesserer sig for alt muligt andet end maskiner.

Og fordelene ved centralsmøring er velkendte: Færre reparationsudgifter, smøring under drift og uafhængig af tid og sted, korrekt forbrug af fedt samt længere levetid og højere gensalgsværdi. Det bør give stof til eftertanke, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Få minutter giver besparelse

Søren Kristensen har regnet på, at hvis man får centralsmøringen monteret fra starten, så det kommer med i leasingkontrakten, så skal der blot spares nogle få minutter dagligt på det almindelige servicetjek for, at der er balance i regnestykket. Alle de andre fordele kommer så oveni, og det tæller alt sammen med i driftsregnskabet.

Det er netop de to sidstnævnte punkter, der har fået Traktorgården i Give til at foreslå kunderne at eftermontere centralsmøring på deres minilæssere.

- Vi har lige leveret fire MultiOne-maskiner til fire forskellige kunder. Den ene er en travl mælkeproducent, der kører 1.300 - 1.400 timer årligt med sin minilæsser, og en af de andre er en stor anlægsgartner, hvor der er mange forskellige brugere af maskinen. Fælles for dem begge er, at de for længst har erkendt, at deres tid er bedre givet ud til andre opgaver end daglig smøring af maskineriet, fortæller Søren Kristensen fra maskinforretningen.

Centralsmøringen på MultiOne er ført frem til alle vigtige smørepunkter som f or eksempel drejeledets pivotled, teleskoparmen og redskabsfæstet. Det er gennemført og monteret efter samme princip som alle andre centralsmøringsanlæg. Selve pumpen sidder monteret udvendigt bag førersædet og er beskyttet af en ekstra afviserbøjle.