Abonnementsartikel

Det er hyggeligt at varme sig ved brændeovnens skær, men sundt eller godt for miljøet er det ikke. Ifølge en undersøgelse fra DCE ved Aarhus Universitet er forurening fra brændefyring hvert år skyld i, at 550 danskere dør for tidligt, mens 330.000 danskere får luftvejslidelser.

Hvis det står til Det Økologiske Råd, skal det derfor fremover koste penge at fyre i brændeovnen, og det skal koste mest for gamle ovne i byer, hvor forureningen gør størst skade, og mindst for nye fyringsenheder på landet, hvor forureningen gør mindst skade.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge Det Økonomiske Råd koster det koster samfundet 4,1 milliarder kroner årlig, og samtidig udsender brændefyring sodpartikler, som bidrager til global opvarmning.

Det Økologiske Råd foreslår

For en brændeovn produceret før 1990, skal prisen per time optænding i større byer med kollektiv varme være 40 kroner. For brændeovne fra 1990 til 2004 skal prisen være 30 kroner, og endelig skal det koste 10 kroner i timen, hvis man har en miljømærket brændeovn.

Tilsvarende skal prisen på landet være henholdsvis fem kroner, tre kroner og en enkelt krone i timen.

De foreslåede satser afspejler ifølge Det Økologiske Råd alene sundhedsskader og kan suppleres med de energiafgifter der gælder andre energikilder. Desuden skal indføres tilsvarende afgifter for brændekedler, halmfyr og anden privat opvarmning med fast brændsel. Nye fyringsenheder med typegodkendte og effektive partikelfiltre kan helt fritages fra afgifter.

Afgift fra 2010

- Vi foreslår, at afgiften indføres fra 2020 i alle større byer med kollektiv varmeforsyning. Her vil billig kollektiv varmeforsyning og de sidste års værdistigning i boligerne gøre, at de der vil undgå afgiften blot kan droppe brændeovnen,? siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Kåre Press-Kristensen er det fornuftigt at starte i byerne, hvor sundhedsskaderne er størst, og så rulle afgiften ud på nationalt plan fra 2025, når der er gode erfaringer med afgiften.

Så får folk udenfor den kollektive varmeforsyning bedre tid til at efterisolere og omstille til miljørigtig varme.

- Det er vigtigt, at folk betaler for de skader deres forurening påfører samfundet. Ellers har folk intet incitament til ikke at forurene. Med vores afgiftsforslag indfører vi forureneren-betaler-princippet, fremhæver seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen.

Temperaturmåler

Fyringstimerne skal aflæses af en temperaturmåler, der registrerer antal timer med over 60 grader i skorstenen, det vil sige det antal timer fyringsenheden anvendes. Antal fyringstimer indberettes af beboeren og kontrolleres af skorstensfejeren eller det fjernaflæses. Husstande, der kun fyrer med fast brændsel, kan fritages for måler mod at betale afgifter efter fuldt forbrugstimer.

Både De Økonomiske Råd og Skatteministeriets afgiftseksperter bakker op om afgiftsmodellen via en temperaturmåler, som Det Økologiske Råd præsenterede første gang i 2014.