Abonnementsartikel

Her kommer vi igennem forårets farverige udspring og føltid, sommerens lyse nætter, høj sol og kærlighed, efterårets løvfald, storme, ild i pejsen og hubertusjagt og videre til det festlige nytår og den hvide vinters is og sne.

Årets gallashow ved Herning Horse Show, der finder sted i perioden den 9. marts - den 12. marts, mestrer i sin sammensætning den vigtige variation af det hurtige og hårrejsende samt det fyldige og fortryllende, så der spilles på mange sanser og et bredt følelsesregister. Der bliver plads til begejstring og god grund til gåsehud.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Billetterne til gallashowet er traditionen tro de billetter, der først bliver solgt, så her gælder det om i god tid at få reserveret billetter til en helt speciel oplevelse på dansk grund. Der vil være to stort set identiske gallashows fredag og lørdag aften i Boxen.

Store artister fra udlandet

I showet vil man kunne se nogle af Danmarks bedste ryttere på de bedste varmblodsheste, men de mindre heste er også yderst populære, så showudvalget glæder sig til at kunne præsentere nogle af de store billetsælgere, de islandske heste, i et nyt forrygende nummer præsenteret af Danmarks allerbedste ekvipager.

Er der noget, der begejstrer og bevæger tilskuerne i Herning, så er det dyrs medvirken i gallashowet - og ikke mindst menneskets foretrukne ven, hunden. Samspillet mellem dyr og mennesker tager altid kegler, og her må man sige, at tyske Wolfgang Lauenburger og hans hjerteknusende hunde går rent ind. Den populære hundekunstner kan opleves i gallashowet med et nyt repertoire.

Det er lykkedes at få fat i endnu et af de helt store navne, nemlig franske Mélie Philippot, der gæster gallashowet med helt nye numre. Hun er særlig kendt for sin skønne shetlænderhoppe Luma, hvis kunstnertalent kan bringe tårerne frem hos selv de hårdeste.

Danske kunstnere binder numrene sammen

Gallashowet byder på kendte, danske entertainere, der vil akkompagnere de store numre. En af dem er den populære stand-up-komiker Uffe Holm, som showudvalget glæder sig til at kunne præsentere og slippe løs i manegen. Med sin fængende humor vil han få os alle til at le.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan også se frem til store musikalske oplevelser i gallashowet, hvor verdenskendte Kim Sjøgren og barnestjernen Villads med deres violiner tager os med ind i musikkens vidunderlige verden, og den dansk-grønlandske sangfugl ­Julie Berthelsen - en af Danmarks mest folkekære sangerinder - i kraft af sin varme personlighed og smukke stemme rækker langt ud over scenen med de helt store sange.

Der er intet gallashow uden Dansk Varmblods prægtige hingste, som man vil kunne opleve i både konkurrence og i solonumre, ligesom andre hesteracer også vil indtage scenen - bl.a. nogle af verdens bedste islænderekvipager.