Abonnementsartikel

Kommer Charlie eller Bella ikke, når du kalder i hundeparken, så er det måske fordi din hund er hos en anden hundeejer, der har kaldt på en hund med samme navn. Hos et af Danmarks ledende dyreforsikringsselskaber, Dyrekassen Danmark, er netop Charlie og Bella de mest populære navne blandt selskabets kunder, når disse skal navngive deres hund. Charlie betyder "fri mand", mens Bella betyder "smuk".

King og Fido er borte

Hundene er for alvor blevet en del af de danske familier og hjem, og det kan også ses på de navne, som hundeejere vælger til deres firbenede venner. Når man ser på opgørelsen fra Dyrekassen Danmark over hvilke hundenavne, der oftest går igen blandt selskabets "kunder" født i 2016, så har rigtig mange hunde menneskenavne. Dermed fortsætter den tendens, der startede for nogle år tilbage, og de mere traditionelle navne som King og Fido ses stort set ikke mere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Denne tendens kan være et udtryk for den stigende status, som kæledyrene i dag har. Mens King tidligere i mindre grad blev anset som en del af familien på lige fod med de øvrige medlemmer, så er det mange steder anderledes i dag. Hundene er for alvor flyttet ind i vores stuer og hjerter, og så er det oplagt at give dem navne som Molly, Charlie og Anton.

Se herunder om din hunds navn er på listen.