Abonnementsartikel

Ikke overraskende er det især Rideforbundet og landbrugets brancheorganisation Seges, der jubler over den endelige vedtagelse af den reviderede hestelov. De nye regler giver store lempelser for rideklubber og stutterier. Til Ridehesten.com siger chefkonsulent Jørgen Kold, Seges:

- Det er uhyggeligt lang tid, det har taget at få revideret Hesteloven. Det har kostet i hesteholdet og i arbejdspladser, men det tænker vi ikke så meget på i dag, for det er en glædelig dag. Vi ved dog, at der er forsvundet 30.000 heste fra hestebestanden herhjemme, og det koster 3.000 arbejdspladser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Lignende toner lyder fra Ulf Helgstrand, formand for Dansk Ride Forbund, der udtaler til hestenettet.dk:

- Vi glæder os over, at vi nu har fået vedtaget en rigtig god lov til gavn for både hestevelfærden og rideklubber. Loven i dens oprindelige form ville have betydet, at mange rideklubber måtte dreje nøglen om på grund af enorme økonomiske udgifter til at opfylde ombygningskrav, som i vores optik var urimelige. Vi og de øvrige hesteorganisationer har gennem flere år arbejdet hårdt på at få revideret loven, og derfor glæder det os, at arbejdet nu har båret frugt.

Ministeren sagde nej

Til gengæld er der mange private hesteejere, der ikke er så glade for den nye lov, idet Miljø og Fødevareminister Esben Lunde Larsen konsekvent har afvist at indføre regler for beslagsmede, så kun uddannede må sko og beskære heste, ligesom det heller ikke er blevet et krav, at heste ikke må gå alene. Det til trods for stort pres fra både beslagsmede, Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn.

Loftshøjde ændres

Blandt de nye lempelser er, at kravene til loftshøjde ændres, så der altid skal være mindst 2,10 meter over strøelsen, og at der skal være 75 centimeter over hestens stangmål. Dette gælder dog ikke for meget store heste, hvor det hidtidige krav om 2,65 meter over strøelsen fortsat vil gælde, uanset hestens størrelse.

De nuværende krav til boksstørrelser lempes også, så arealkravet i fremtiden vil være 1,7 gange hestens stangmål på hvert led, og kravet til folingsbokses areal nedjusteres til to gange hestens stangmål på hver side. Den korteste side kan dog nøjes med at være 1,7 gange hestens stangmål. Den anden side skal så forlænges, så arealkravet stadig opfyldes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre ændringer

Blandt andre ændringer kan nævnes, at:

Heste, der går i løsdrift hele døgnet må opbindes i op til fem timer per dag i modsætning til tidligere to timer.

Kravet om et minimumsrumfang på 30 kubikmeter per hest er ophævet, til gengæld lyder det at, at ventilation skal sikre tilstrækkeligt luftskifte, og den skal være mekanisk eller naturlig.

En fold af minimumsstørrelse på 800 kvadratmeter ikke må benyttes af flere end 20 heste på et døgn.

Endelig fastslås det, at plage og føl skal på fold med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen - indtil de er 1 år gamle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begyndte i 2015

Arbejdet med den nyreviderede hestelov begyndte i 2015, da daværende Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) mente, at flere af kravene var for rigide. Hun satte derfor arbejdet med at ændre reglerne igang, , og det er disse ændringer, der nu den 23. februar 2017 er blevet vedtaget af Folketinget.

Loven træder i kraft den 1 juli 2017, og den blev vedtaget med 86 stemmer for forslaget (S, DF, V, LA, KF) og 24 stemmer imod forslaget (EL, ALT, RV, SF).

Vil du kende alle de væsentlige detaljer i den nye hestelov, har Seges udarbejdet en vejledning, som du kan downloade her.