Abonnementsartikel

En væsentlig del af enhver have er træer. Men hvor man tidligere kunne se træer i alle højder og bredder, så går tendensen i disse dage mere opad end ud til siden. Dette skyldes ganske enkelt, at haverne generelt er blevet mindre, mens der stadig er plads op mod himlen.

- Det er for eksempel dværgtræer med små kroner, ligesom dværgsyrener, som er stammet op, stadig er populære. Og så er der magnolier. De er rigtig populære som havetræer, fortæller Jesper Nilesen, Jespers Planteskole i Holstebro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fleste kender magnolietræet, der står med fantastiske hvide blomster i det tidlige forår, mens haveentusiaster vil nikke gendekende til både røde og gule magnolier. Derimod er det nok de færeste, der kender den blå, den hvide med rødt hjerte og den ekstra gule magnolie. Og det er der en god grund til.

- Vi har fået tre helt ny magnolie-arter hjem, som aldrig har været set på det danske marked før. Der er tale om en blå, en der er lidt mere gul og så en hvid med røde hjerter, siger Jesper Nielsen.

En guldgruppe

Grunden til, at Jespers Planteskole nu er leveringsdygtig i endnu flere magnolie-farver er, at der til stadighed forskes i nye og spændende plantearter. Det sker rundt om i verden, hvor entusiaster og eksperter poder og udvikler, og når de så er nået frem til et godt resultat, kan den sælges til hele verden. Og hver gang en plante ryger over disken, dumper et lille beløb ned i udviklerens lomme.

- Så det kan godt ære lidt af en guldgruppe, hvis man finder den helt rigtige, griner Jesper Nielsen.

I dag er udviklingen af nye planter til de danske haver en nødvendighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I gamle dage kunne vi sælge 500 troldhasler om året, dengang de var moderne. Det var fordi, at dengang ville man gerne have det samme, som naboen havde. Men i dag vil mange gerne have noget nyt, som de andre ikke har. Det er en generel trend, at det må godt være lidt specielt siger han.

Masser af vand

Når man har beslutet sig for at pryde sin have med nye træer, behøver man ikke vente årevis på at få resultat ud af anstrengelserne. Hos Jespers Planteskole og mange andre steder kan man købe træer på helt op til fire meters højde, og de er lige til at hælde i jorden. Uden de store udfordringer.

- Det vigtigste er, at træerne den første sommer får vand nok - gerne hver tredje uge. Man skal vande så meget, at det når helt ned til bunden af rødderne, siger Jesper Nielsen, der har et sidste råd.

- Hvis man glemmer at vande, og træet smider bladene, så skal man kun vande en enkelt gang. Og så vente til der kommer blade igen. For når de ingen blade har, så bruger de næsten ingen vand.

Endelig er det værd at huske, at når man planter et træ, så skal overfladen af de jordklump, som træet kommer med, være i niveau med den jord, træet plantes i. Kommer rødderne for langt ned, får de ingen luft og for meget vand, og så rådner de.