Abonnementsartikel

Frisk fra den irske producent Quad-X kommer nu, hvad importøren ProATV kalder et bæst af brakpudser. Der er tale om modellen Quad-X Power Shredder, der angiveligt er det kraftigste brakpudsningsredskab, du kan købe til din ATV eller UTV.

Den nye Power Shredder er produceret til at kunne slå op til to en halv meter høje siv eller anden massiv tæt vegetation som bregner, lyng og majs. Med en god ATV og den nye Power Shredder kan du køre på stigninger og i vådområder, hvor en traktor ikke kan komme til, og da maskinen roterer med 1.000 omdrejninger/minuttet er den, ifølge Chris Brøcher fra ProATV, i stand til at findele vegetationen bedre end nogen anden klipper - med hurtigere kompostering til følge.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Klippeskjoldet blev i 2010 optimeret og forstærket via 3-D-analysering, og maskinen er igen blevet opgraderet.

Quad-X Power Shredder er især velegnet til siv. Det særlige ved siv er, at der under klipning frigives en klæg skum, som maskinen er designet til at kunne håndtere.

Lettere og stærkere

Ved hjælp af en såkaldt "3-D finite element analyse" har Quad-X ingeniørerne været i stand til at reducere vægten, men samtidigt øge styrken ved at ligge stålet, hvor behovet reelt er. Det gør, at Power Shredder på trods af størrelsen kan trækkes af en Arctic Cat 450 ccm ATV med 34 HK, idet den har et særdeles kraftigt indstiks-kugletræk.

Power Shredder kan vælges med fire forskellige motortyper, nemlig Vanguard-serien med 16, 18, 21 eller 23 HK.