Abonnementsartikel

De fleste hesteejere frygter forfangenhed. Det er en smertefuld og invaliderende sygdom, der kan ende helt galt - og i værste fald står du med en hest, der skal have specialbehandling resten af dens tid.

Og det er i disse dage, at der er størst risiko for, at din hest kan pådrage sig sygdommen. Kolde nætter og varme dage er med til at forhøje risikoen for forfangenhed, der i mange tilfælde stammer fra det tidlige forårsgræs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Græsinduceret forfangenhed hænger sammen med fruktanindholdet i græsset, forklarer dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc.dk.

Peter Hjuler er hestepraktiserende dyrlæge, færdiguddannet med hestesygdomme som tilvalg fra "The Royal Veterinary College", London i 1991, og han har arbejdet i hestepraksis i over 25 år. I dag driver han hestepraksisen Horsedoc.dk.

- Det der normalt sker er, at fruktanniveauet bygges op i græsstrået i løbet af dagen og topper sidst på eftermiddagen. Når solen går ned, begynder græsset at omsætte fruktanerne, så når vi når frem til morgenen, så er det så lavt, som det kan blive, siger han.

- Problemet er bare, at hvis der er nattemperaturer på under fem grader, som vi har lige nu, så omsætter græsset ikke så meget fruktan. Det betyder, at fruktanniveauet i græsset er særligt højt om morgenen, når hestene kommer ud på marken og græsser løs. Og i modsætning til hvad man skulle tro, så er det specielt på græsmarker med stresset græs, altså hvor græsset er bidt ned, for eksempel hvis der går mange heste på området, at fruktanniveauet er særligt højt.

Kompliceret sygdom

For meget fruktan er som nævnt skadeligt for hesten. Forklaringen er en smule kompliceret, mens bestemt værd for hesteejere at kende til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fruktanerne er nogle meget lange og komplekse kulhydratmolekyler, som hesten ikke er i stand til at omsætte direkte. Fruktanerne bliver nedbrudt i hestens tarmsystem, og under den nedbrydning sker en påvirkning af sammensætningen af mave-tarm floraen, der betyder, at maveindholdet bliver mere syrligt. Det fremmer en vækst af andre bakterier, end dem der normalt er til stede, forklarer Peter Hjuler.

- Det betyder også, at nogle andre bakterier dør, og når det sker, så udskiller de nogle stoffer, vi kalder endotoksiner. Disse endotoksiner påvirker cellevæggen i hovene, hvor de fremkalder en udsivning af væske fra blodkarrene. Væsken siver ud mellem læderhuden og hovkapslen, og i princppet fremkalder det en løsning af hoven, siger han.

Voldsomme smerter

Udviklingen i hoven giver nogle meget voldsomme smerter.

- For at forstå, hvor ondt sådan en hest får det, så skal man forestille sig, at man selv har fået en tømmerlus under neglen på storetåen. Og at man så efterfølgende bliver tvunget til at tage balletsko på og danse Sylfiden. Sådan cirka har hesten det, siger Peter Hjuler.

Ud over smertebilledet, så sker der også det, at bøje- og stræksenerne i hestens hov kan begynde at ændre på stillingen af hovbenet inde i selve hovkapslen, så der sker en drejning og/eller sænkning af hovbenet. Begge dele forårsager forstyrrelser i blodkredsløbet og blodforsyningen til området, og det kan være med til at forværre situationen, der i de værste tilfælde ender med, at hesten må aflives.