Abonnementsartikel

Henrik Steenberg har fået en struktureret plan for sin terrænpleje. Og med udsætning af fuglevildt og regulering af rovvildt kommer der mere natur på hans ejendom.

For Henrik Steenberg er biotopplanen steget i værdi år for år. I starten fik han den lavet for at få tilladelse til at bekæmpe krager og skader i længere tid. Nu er den blevet en integreret del af hans vildtpleje.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Når først noget er på papir, så kan man bedre komme videre med det. Det forpligter lidt mere, forklarer Henrik Steenberg, imens han viser rundt på sin ejendom.

Det meste af landbrugsjorden er bortforpagtet. På resten udfører han intensiv vildtpleje.

Udsætning af fuglevildt

Biotopplanen laver han i samarbejde med Hanne Juncher Fris, der er Jagt- og Naturplejekonsulent ved LMO. Hun fortæller, at planen kan sammensættes af 18 forskellige tiltag. Man skal lave mindst fire forskellige ting på sin ejendom, for at samle nok point.

- Det hænger godt sammen. For med en biotopplan vil vi gerne forbedre forholdene for det vildt, der er på ejendommen i forvejen, men også tilgodese forholdene for det fuglevildt, vi sætter ud, påpeger Hanne Juncher Fris.

De seneste år har Henrik Steenberg også benyttet sig af den mulighed, planen har givet ham for øget udsætning af fuglevildt. Fra en voliere midt i et skovrejsningsområde udsætter han op mod 200 fasaner hver sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som udgangspunkt må man ikke udsætte mere end 100 fugle. På store ejendomme over 100 hektar må man udsætte yderligere én fugl per hektar.

- Med en biotopplan må man udsætte op til syv fugle per hektar, forklarer Hanne Juncher Fris.

Bedre rovdyrbekæmpelse

Ifølge Jagt- og Naturplejekonsulenten får mange lavet deres første biotopplan for at få bedre muligheder for at bekæmpe rovvildt på deres ejendom. Et krage- eller skadepar kan gøre et stort indhug i bestanden af harekillinger og fasan- og agerhønekyllinger. Med en biotopplan kan man udvide reguleringen af rovfugle til slutningen af april, hvor de danner par og finder redepladser.

- Så kan vi få fat i dem på det tidspunkt, gør vi vores vildt en kæmpestor tjeneste. Både harer, fasaner og agerhøns, fastslår Hanne Juncher Fris.