En gårdrive til at spænde efter havetraktoren eller ATV'en er præmien i Fritidsmarkedets nye fotokonkurrence. Denne gang er temaet "Mit bedste forårsbillede".
Den elektrisk styrede rive fra GM elektro er meget effektiv, idet den kan trykke med traktorens vægt. Riven kan af- og påmonteres på få øjeblikke og er velegnet til gårdspladser, kirkegårde, parker, grusarealer, ridehaller og lignende. Den kan også fjerne mos i græsplænen.
Riven er sponsoreret af GM elektro og har en værdi af 2.895 kroner inklusiv moms.
For at deltage i konkurrencen skal du indsende op til tre billeder med en maksimal billedstørrelse på 5 mb på www.fritidsmarkedet.dk.
Konkurrencen slutter fredag den 19 maj.