Abonnementsartikel

Åben Gedestald er et nyt tiltag fra gedeavlerne i Dansk Gede Union. Sidste år åbnede fire besætninger stalddørene, men i år er der allerede 10 avlere, der har meldt sig til arrangementet den 6. maj, så der er rig mulighed for at opleve flere forskellige gederacer.

I Danmark er der forskellige gederacer, som opfylder forskellige formål fra malkning og kødproduktion til landskabspleje, mohairproduktion og klappedyr. Hvis man har fået lyst til at blive gedeavler, er det derfor vigtigt, at man anskaffer sig dyr af en race, der passer til de forhold og forventninger, man måtte have.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dansk Gede Union anbefaler, at man tager sig tid til at besøge avlere af forskellige racer for at høre nærmere og se de forskellige måder at indrette stalde og folde på.

Geder lugter ikke

Men også selvom man ikke lige har tænkt sig at anskaffe geder selv, er man hjertelig velkommen til at komme og nyde dyrene d. 6. Maj. Og maj er et super godt tidspunkt at se på geder, da der er kid i de fleste besætninger, siger formand for DGU Anne Bjørklund, der også gerne vil aflive myten om, at geder lugter.

- Nogle mennesker tror, at geder lugter, men jeg vil gerne understrege, at hundyr og kid overhovedet ikke lugter. Avlsbukkene derimod har en meget karakteristisk aroma særligt i efterårsmånederne, når hundyrene er i brunst. På denne tid af året er det ikke så slemt, så kom bare og snus til gedeverdenen, siger hun.

Her kan du klappe et kid

SJÆLLAND

Jan Koue Larsen, Ømarksvej 66, 4100 Ringsted (dansk nubiske geder)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anne Bjørklund, Sneslevvej 42, Sneslev, 4250 Fuglebjerg (wallisergeder)

Jette Jungsberg, Bendslevvej 34, Bendslev, 4250 Fuglebjerg (dansk landracegeder)

Lisbeth og Ole Rasmussen, Sandvedvej 37, 4250 Fuglebjerg (boergeder)

Ena Simone Thor Christiansen, Lykkebækvej 6, 4672 Klippinge (dværggeder)

Lotte Marborg, Hulekærsvej 2, Kyndby Mark, 3630 Jægerspris (dansk landrace)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eva Romme, Teglværksvej 40, 4780 Stege (wallisergeder)

JYLLAND

Kristian Skovbjerg 29, Læsøvej 12, 7321 Gadbjerg (boergeder)

Thomas Kristensen, Øster Hærup Strandvej 27, Lihme 7860 Spøttrup (boergeder)

Lisbeth Bromand Sørensen, Kasmosevej 14, 6400 Sønderborg (Boergeder)