Abonnementsartikel

En undersøgelse foretaget af forskere fra Københavns Universitet viser, at den meget omtalte MRSA-bakterie, der normalt findes hos svin, også findes hos heste. Det skriver Politiken.

I undersøgelsen indgår 401 heste, og af dem viste 17 sig at bære på forskellige varianter af MRSA CC398-bakterien, også kendt som husdyr-MRSA.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge Politiken har tidligere undersøgelser fra henholdsvis 2005 og 2015 ikke vist tegn på MRSA-bakterien hos heste, så stigningen får forskerne til at løfte øjenbrynene.

"Det tyder umiddelbart på, at der har været en stigning i forekomsten i den danske hestebestand", siger lektor Peter Damborg fra Københavns Universitet, til avisen.

Han er en af forskerne bag undersøgelsen, der i april blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Microbiology.

Det er dog ikke noget nyt, at der findes MRSA-bakterier hos heste. Ifølge rapporten "MRSA risikovurdering", offentliggjort af Fødevarestyrelsens MRSA-ekspergruppe i december 2014, er der i udlandet også fundet MRSA.bakterier i en række andre dyr, herunder heste, slagtekalve, kyllinger, kalkuner og sjældnere i malkekøer.

Ingen ændring

Fundet af MRSA-bakterien i heste får ikke hospitalerne til at ændre procedurer. Til Politiken siger Bolette Søgaard, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen :

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Andelen af smittede heste giver ikke anledning til, at vi mener, at man skal spørge alle, om de har en hest, når de indlægges på sygehuset. Men omvendt synes jeg, at det her er med til at skabe opmærksomhed om, at der jo er bakterier omkring dyr."

Bolette Søgaard siger til Politiken, at forældre ikke skal holde deres børn hjemme fra rideundervisning, men blot huske på altid at have en ordentlig hygiejne,

Som hesteejer skal man heller ikke være bekymret for sin hest. Ifølge MRSA-ekspertgruppens rapport er det meget sjældent, at dyrene bliver syge af MRSA-bakterierne.