Abonnementsartikel

Landmand Ejvind Bang fra Kibæk i Midtjylland har i 60 år drevet både landbrug og maskinstation. I dag nærmer han sig de 80 år og har overladt maskinstationen til sønnerne, mens han selv koncentrerer sig om at passe sine 150 hektarer landbrugsjord.

- Min hustru hjælper på maskinstationen med at passe telefonen og ordne regnskaber, så vi er begge aktive og ser fremad. Det gælder også gården, som vi løbende vedligeholder og sætter i stand. Vi har for nylig lagt nyt tag på og bygget en dejlig havestue, og sidste år besluttede vi os for at udskifte oliefyret. Efter 25 års tro tjeneste ville vi have en mere miljøvenlig og fremtidssikret løsning, fortæller Ejvind Bang.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Varme i luften

Ejvind Bang kontaktede derfor Herborg Smede- og Maskinforretning, som i en lang årrække har hjulpet ham med alt fra smede- og vvs-arbejde til salg og reparationer af landbrugsmaskiner.

Teknisk chef Jørn Andersen gennemgik mulighederne for familien Bang og foretog beregninger på dimensioneringer og energibesparelse. Resultatet blev, at han anbefalede en luft-til-vand varmepumpe fra den danske leverandør Vølund Varmeteknik:

- Sammenlignet med et jordvarmeanlæg er de nyeste typer luft-til-vand varmepumper i dag lige så effektive og billige i drift. Og så er de hurtige og nemme at installere i en eksisterende bolig. Hos familien Bang skulle vi blot fjerne det gamle oliefyr, montere et par ekstra rør og tilslutte det nye anlæg.

Løsningen består af en udendørs enhed, der trækker kalorier ud af luften og omdanner energien til varme, som sendes ind til en indendørs enhed og bruges til opvarmning af boligen og brugsvandet. Varmepumpen kan levere varme, selv om det fryser ned til minus 25 grader udenfor.

Billig varme

Siden installeringen har familien ført dagligt regnskab med varmepumpens el-forbrug - det vil sige den strøm, som skal bruges for at drive varmepumpen og omdanne luftens energi til varme. Regnskabet viser sort på hvidt, at varmeregningen er næsten halveret i forhold til årene med oliefyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi var nok lidt skeptiske i begyndelsen. Kunne det nu passe, og jo, det kan det, siger Ejvind Bang. Han overvejer nu, om han skal gå et skridt længere og lægge solceller på taget, så de kan producere grøn el til varmepumpen og yderligere nedbringe omkostningerne.