Den klassiske bondegård er en indgroet del af Danmarks brand og identitet både herhjemme og i udlandet. Men udviklingen har været hård ved disse gårde. Strukturforandringer i landbruget og større og større, maskiner har gjort de oprindelige bygninger overflødige, og det har ført til forfald og nedrivning.
Men selv om udviklingen kalder på for eksempel store svinefarme, gylletanke og kornsiloer i stedet for mindre jordbrug med tilhørende lader, så udelukker bondegårdens nye funktioner ikke bevaring af de eksisterende bygninger.
Hyldest til hverdagshelte
Vi afholder denne konkurrence for bondegårde, fordi skønhed ikke er gratis - især når det gælder bygninger af en vis alder.
Formand Birthe Iuel
Bygningskultur Danmark
- De traditionelle bondegårde er en afgørende del af mange af de landsbymiljøer, vi sætter pris på, og som er væsentlige for forståelsen af vores landbohistorie. Marskegnens store rødstensgårde, de stormomsuste klitgårde på vestkysten, velholdte og farverige bindingsværksgårde på Fyn og smukke stråtagsgårde med fine håndsværksdetaljer på Sjælland er alle en del af danmarkshistorien. Vi vil gerne slå et slag for værdien af disse steder og det store arbejde, som ejere og ildsjæle lægger i at bevare dem. For en firelænget stråtagsgård løber de årlige udgifter alene til tag og forsikring gerne op i 100.000 kr. Dem der lægger de penge er jo hverdagshelte i vores bog, siger Birthe Iuel, formand i Bygningskultur Danmark.
Som bygningstype er for eksempel den firelængede stråtækte gård arketypisk dansk og findes - bortset fra nogle få i Sydsverige, Nordtyskland og Holland - næsten kun her i landet. Bygningerne er det helt afgørende vidnesbyrd om vores fortid som landbrugsnation og har dannet rammen for mange af vores bedsteforældres barndom.
Bygningskultur under pres
- Vi afholder denne konkurrence for bondegårde, fordi skønhed ikke er gratis - især når det gælder bygninger af en vis alder. I lyset af de omkostninger og de håndværksmæssige kundskaber, der er forbundet med at vedligeholde fx en firelænget gård med stråtag, kræver det passionerede ildsjæle, hvis de tilbageværende gårde med fire længer og stråtag skal bevares mange år endnu. Derfor vil vi gerne skærpe opmærksomheden om gårdenes historiske og kulturelle værdier og samtidig hylde ejerne for deres indsats, siger Birthe Iuel.
I konkurrencen deltager 15 gårde fra hele landet. Nogle af dem er fredede og kan kun nedrives efter en affredning, mens andre er bevaringsværdige og under kommunernes beskyttelse. Gårdene er generelt kendetegnet ved, at de ikke længere er i drift som landbrug. Det har på den ene side reddet dem, men har modsat også gjort dem sårbare, da driftsbygningerne ofte er tømt for funktion og der mangler indtægter fra jorden til vedligehold af anlæggene. Nogle kommuner har nedsat bevaringsfonde, der støtter udsatte bevaringsværdige bygninger, men det er langt fra alle.
- At den stråtækte bygningskultur er under voldsomt pres er ikke tomme ord, og skal vi i Danmark også om 10 år kunne glæde os over synet af disse smukke huse, som er uløseligt forbundet med det danske landskab, skal der hjælp til. Der er gået mange penge til byfornyelse i Danmark. For en brøkdel af de midler kunne man give en økonomisk håndsstrækning til 'landbevarelse', der ville gøre en kæmpe forskel og være med til at sikre en helt afgørende del af vores kulturarv. Det har man været meget bedre til i lande som Holland og England, end man er herhjemme, siger Torben Lindegaard, medlem af ekspert udvalget i konkurrencen om Danmarks Smukkeste Bondegård og formand for Foreningen Straatag.
15 gårde fra hele landet er med i konkurrencen. Alle kan stemme på deres favorit på www.bygningskultur.dk, hvor man også kan se luftoptagelser filmet med drone og kamera af hver enkelt af de 15 kandidater.
