Abonnementsartikel

Der blev leveret design og håndværk i verdensklasse, da snedkerne og tømrerne for et par hundrede år siden lagde mønstergulve af egetræ i de europæiske slotte og herregårde. Men denne klassiske stil tilhører nu ikke længere en svunden tid.

Fra Københavns Listefabrik kommer nu Vintage Floors, der er nye håndlavede parketgulve, designet og konstrueret ud fra tegninger og skabeloner fra slots- og herregårdsgulve fra det 18. og 19. århundrede. De er tilsat den nyeste knowhow inden for gulvproduktion og er derfor lette og hurtige at lægge og yderst velegnede til det moderne byggeri, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

12 forskellige mønstre

Sortimentet omfatter hele 12 forskellige klassiske mønstre fra berømte europæiske slotte og herregårde som eksempelvis Christiansborg, Kronborg, Charlottenburg, Amalienborg og Versailles. Og som noget unikt er det også muligt at få designet sit helt eget gulv.

Gulvene fremstilles af førsteklasses træ med udvalgte levende årestrukturer. Slidlaget et seks millimeter tykt, og parketstavene limes individuelt på en plade af krydsfiner, som gør gulvet formstabilt og velegnet til gulvvarme. Overfladetræet er som udgangspunkt egetræ, men det er i princippet muligt at vælge en hvilken som helst træsort. Træet tilbydes røget ved forskellige temperaturer, så hver enkelt træsort kan præsenteres i flere farvenuancer og med et elegant strejf af patina.