Abonnementsartikel

Nu kan køkkenet indrettes i en ny og endnu mere åben stil - uden en traditionel væg- eller loftshængt udsugning over kogeenheden. Med designet af den nye serie NikolaTesla, vender producenten Elica op og ned på, hvad en emhætte kan, ved at placere den i en induktionskogeplade med den nyeste teknologi og fingertouch kontrol.

Resultatet er et design, hvor udsugning, motor og filter er bygget sammen med kogepladen til en kompakt enhed. Ligesom ved andre emhætter kan der vælges mellem recirkulation eller aftræk ud til det fri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kraftigt sug med intelligent styring

NikolaTesla enhedens sugeevnen er så kraftig, at luften flyttes med 5,1 meter i sekundet. Det betyder, at damp og os fra madlavningen med det samme trækkes ned i den cirkelrunde udsugning midt på kogepladen.

Den intelligente styring skruer op og ned for suget, alt efter hvor mange af kogepladens enheder, der er tændt, og hvilket niveau de varmer på. Det registreres af sensorer, så man kan fokusere helt på maden. Med 37-59 dB(A) er emhætten markedets mest lydsvage af sin type og samtidig i den meget strømbesparende energiklasse A+.

Effektive filtre og alt til montering

Emhætten fås med keramiske recirkulationsfiltre, der fjerner over 80% af lugten, allerede når luften passerer igennem første gang. De keramiske filtre har en levetid på fem år, og vedligeholdelsen er nem: Hvert halve år tages filtrene op og lægges ind i ovnen, der tændes på 200 grader. Efter en halv time er filtrene "brændt" rene, så de kan sættes tilbage i emhætten.

For at sikre hurtig montering leveres produktet komplet med al rørføring, recirkulationsfiltre, udblæsningsstuds til soklen og tape til at tætne sammenføring af rørene.