Abonnementsartikel

I år har Hjørring Dyrskue valgt at indlemme hele den nordlige parkeringsplads i dyrskuepladsen, så der bliver plads til afvikling af de forskellige konkurrencer for hesteudstillerne. De fleste af hesteaktiviteterne vil blive afviklet i den nye hestearena, som ligger nord for staldene og på det område hvor høns, får og kaniner var tidligere.

Og som noget nyt i år har du mulighed for at deltage i Hjørring Dyrskue med din hest, selvom den ikke skal eksteriørbedømmes. I stedet kan du deltage i dyrskuets nye ridestævne med Dressur-Cup og Spring-Cup, der afholdes over de to dyrskuedage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der vil også være mulighed for at møde Ib Kirk fra Stutteri Katrinelund på dyrskuet. Det kan du om fredag over middag, hvor Ib Kirk afholder en clinic, hvor han vil fortælle om avl af gode heste til sportsbrug. Her kan du også få din egen hest vurderet i relation til dette.