Abonnementsartikel

Når Haveselskabets store haveshow "Cph Garden 2017" løber af stablen fra 21. til 25. juni 2017, bliver et af tilløbsstykkerne de otte showhaver, som dyster om guld, sølv og bronze. Haverne er tegnet af nogle af landets bedste havedesignere, der her får mulighed for at vise deres ypperste kunnen.

Haveinteresserede kender sikkert fænomenet fra udlandet, for eksempel fra de store engelske haveshows som Chelsea Flower Show i London, men det er første gang havedesignere får mulighed for at dyste om guld i havedesign i Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De otte showhaver har vidt forskellige temaer og tilgange, men de har det til fælles, at de hver især er et såkaldt showpiece, der skal vise nye tendenser og inspirere publikum til at tænke nyt, når det gælder design, plantevalg og brug af haven.

Stærk fagjury

Showhaverne bliver vurderet af en fagjury ud fra samme kriterier, nemlig: Overordnet indtryk, Konstruktion, Beplantning og Koncept & Design. Juryen består af nogle af landets bedste landskabsarkitekter samt den erfarne, engelske havedesigner Annie Guilfoyle.

De otte showhaver, der dyster om at blive Cph Gardens bedste showhave, er:

Dorte Kvist med en Vild og vidunderlig urban oase (kommerciel partner: Gardena).

Signe Wenneberg med Den bæredygtige Byhave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nina Ewald og Birgitte Busch med En have mellem himmel og hav (kommerciel partner: Louis Poulsen).

Lise Bollhorn med Den blomstrende have.

Nete Højlund med Dream a little dream (kommerciel partner: Juliana Drivhuse).

Lars Juncker og Anne Fischer Stausholm med New Nordic Nature - en moderne vandhave.

Karen Dahl, Mette Rønne, Frank Kirkegaard, Henriette Lyngsted og Liselotte Juul Jensen med Den spiselige have (kommerciel partner: NemaSlug).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Seernes drømmehave - i samarbejde med TV2 Fri

Vinderne offentliggøres på Cph Garden i løbet af torsdag den 22. juni 2017.