Abonnementsartikel

Fakta og nøgletal om danskernes friluftsliv, læring og pædagogik, friluftsfaciliteter og interessekonflikter er kun nogle af de temaer, den nye og omfattende videnportal www.videnomfriluftsliv.dk dækker.

Målgruppen for portalen er friluftslivets professionelle aktører. Portalen skal gøre det nemt for foreningsledere, forskere, naturforvaltere, planlæggere, undervisere og lokale ildsjæle at finde aktuelt bedste viden om friluftsliv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bredt partnerskab

Friluftsrådet, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Syddansk Universitet og Københavns Universitet er gået sammen om udviklingen og lanceringen af Viden om friluftsliv, og en donation fra TrygFonden har gjort det muligt.

- Tanken bag Viden om friluftsliv er at samle den viden, som i dag er spredt mange forskellige steder og måske ikke umiddelbart er tilgængelig. Det skal være let for alle, der vil arbejde for bedre muligheder for friluftslivet, at finde relevant viden og gode eksempler, siger Jakob Simonsen, afdelingsleder i Friluftsrådet og formand for projektets styregruppe.

Den målsætning deler de øvrige aktører bag projektet.

- Friluftsliv kan være med til at løfte mange af de udfordringer, som samfundet står over for, men der er behov for at samle og udbrede den eksisterende viden om, hvordan man i praksis kan arbejde med friluftsliv, og hvilke effekter og hvilken betydning, det har, siger han.

Glæde af naturen

I TrygFonden håber programchef Mette Meldgaard, at projektet kan medvirke til, at endnu flere mennesker får glæde af at bruge naturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi arbejder bl.a. for at fremme trivsel, mental sundhed og bevægelse. Videnportalen kan hjælpe fagpersoner til at se mulighederne i naturen ? til glæde for børn, unge, familier og ældre.

På Viden om friluftsliv finder du både praksiseksempler og viden om friluftsliv i form af forskning, undersøgelser og evalueringer.

- Hvis en medarbejder i en kommune fx mangler de gode argumenter og dokumentation til et nyt projekt, skal der være hjælp at hente på Viden om friluftsliv, siger Jakob Simonsen.