Abonnementsartikel

ATV'ens hurtige fremmarch indenfor landbrug, skovbrug, byggeri og mange andre steder er ikke længere en hemmelighed. Den lille firhjulede kraftkarl har allerede holdt sit indtog i de professionelle erhverv, ikke mindst takket være det store udstyrs-arsenal, der efterhånden findes til ATV'en.

Udbredelsen af ATV'en er da også en af de væsentlige årsager til, at Glamsbjerg Maskin Center nu satser stort på de nye køretøjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har tidligere beskæftiget os mest med landbrugsmaskiner, og selv om vi stadig håndterer reparation af landbrugsmaskiner, så sætter vi nu fokus på have- og park samt entreprenørmaskiner og traktorer, herunder ATV-maskiner, siger Kristian Jørgensen fra Glamsbjerg Maskin Center.

Nyt ATV-center

Som led i satsningen har Glamsbjerg Maskin Center inderettet en stor afdeling med ATV'er og ATV-udstyr.

- Vi har fået lavet et stort setup her i forretningen med ATV'er og udstyr. Vi vil gerne vise, at det ikke er legetøj. Det er tit, vi ser en kunde komme ind og bare gerne vil have en lille ATV'er en, 250 - 300 kubik, fordi det ikke må koste for meget. Men når de så ser, hvad man kan få af udstyr, så finder de ud af, hvor meget man egentlig kan, hvis man går bare en lille smule op i størrelse. Og de kan se, at man kan bruge den som skovmaskine eller til sprøjtning, siger Kristian Jørgensen.

Formålet med det nye ATV-center er at give kunderne mulighed for at komme og besigtige både ATV'er og udstyr.

- Det er det, der er tanken med det her ATV-center. At folk kan se både redskaber og ATV'erne rent fysisk. Og ikke mindst kan de prøve udstyret, fordi vi har et stort bredt udsnit af både modeller og reskaber, fortæller Kristian Jørgensen, der er overbevist om, at den positive udvikling fortsætter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det et marked i udvikling, og der er meget mere at komme efter. Det er derfor, vi laver dette nye setup.

Mest til professionelle

De typiske kunder hos Glamsbjerg Maskin Center er landmænd, hesteejere, fritidsfolket og kommuner. For kommunernes vedkommende handler det tit om, at de har områder, hvor der eksempelvis skal foretages miljøinspicering i uvejsomt terræn. Og her er en ATV klart at foretrække.

Men der er selvfølgelig også andre kunder.

- For eksempel har vi lige solgt ATV'er til et fjernvarmeværk, der skal bruge dem til at inspicere et kæmpe solcelleanlæg. Her kan de køre ud mellem solcellerne med en lille vogn med værktøj efter ATV'en, og ikke mindst, så kan de med en slagleklipper slå græsset imellem solcellerne, siger Kristian Jørgensen.

Ud over de professionelle kunder, så er der ofte en lille bonus, når især mænd er på udkig efter en maskine til firmaet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det sker tit, at kunden får øje på de små ATV'er, der er beregnet til børn, og så snupper de lige sådan en med hjem til de yngste i familien, siger Kristian Jørgensen.