Abonnementsartikel

Vi kender det alle: Solen skinner, fuglene kvidrer, luften bliver varmere, græsset gror - og de dertilhørende skønne udendørs oplevelser. Men sommeren vækker også liv, vi helst vil slippe for. Nemlig myrerne.

Man kan forebygge besøg af myrer i hjemmet, men det er svært at undgå dem helt. Selv om man tætner revner og sprækker, behandler udendørs arealer, så oplever man ofte at myrerne finder ind ad den ene eller anden vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den sorte havemyre

En af de mest gængse er den sorte havemyre. Den sorte havemyre gæster ofte boligen henover foråret og sommeren - og gerne i hobetal. Myrerne er på jagt efter føde, og de er så intelligente, at de kan fortælle hinanden, hvor føden befinder sig. Derfor ses der tit så mange på samme sted.

Bekæmpelse af myrer kan være vanskeligt. Det mest effektive ville være at finde og ødelægge selve myreboet, hvor dronningen og myrer i alle stadier befinder sig. Dette er praktisk taget umuligt. Et myresamfund består af op til 10.000 myrer og de flytter hele tiden rundt. Den bedste måde at bekæmpe myrer på, er derfor at benytte sig af et bekæmpelsesmiddel, som myrerne tager med ned i boet, så også dronningen rammes af midlet.

Også økologiske områder

Fra A Green Way-serien kommer nu SpinoWay Myrelokkedåse, der bekæmper myrerne helt nede i boet. Myrerne anser lokkestoffet som mad og bringer det med ned i boet, hvorved de også smitter dronningemyren. Ifølge producenten vil man i løbet af 12 timer mærke en betydelig nedgang af antallet af myregæster - og efter maksimalt 24 timer vil myreplagen i dette område være væk.

I modsætning til de traditionelle, kemisk fremstillede myrelokkedåser, indeholder SpinoWay myrelokkedåsen det organiske og naturligt forekommende middel, Spinosad. Spinosad er en jordbakterie, som virker giftig overfor insekter så som myrer.

Det vil sige, at lokkedåsen kan anvendes på økologiske områder, både inde og ude. SpinoWay Myrelokkedåser forhandles hos Matas, Helsam, Kvickly, Superbrugsen, Daglibrugsen og diverse online-butikker.