Abonnementsartikel

Enhver der har haft lidt med hestehold at gøre ved, at det kan være lidt problematisk at opstille læskure til hestene ude på marken, da man jo ofte flytter rundt på hestene på grund af nedbidt eller optrampet græs.

Det problem har man løst på en snild måde hos producenten CN Agro. Her producerer man mobile læskure, der uden de store problemer kan flytte med hestene, så de hele tiden kan komme i ly.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke specielt nyt, at man kan flytte rundt med et læskur, men det smarte ved CN Agros løsning er, at man foretager flytningen ved at påmontere et sæt hjul, og herefter er det blot at spænde læskuret efter traktoren. Og bliver hestene træt af læskuret, kan man blot flytte det ud i indkørslen og bruge det som garage.

- Vores læskure kan bruges til mange formål. Der er en del kunder, der bruger dem til heste. Så monterer vi en række træplader forneden i læskuret, så hestene ikke kan ødelægge dem. Men ellers er der også mange, der bruger dem til garage, fortælelr Christian Nørgaard fra CN Agro.

Nem opstilling

Rammen til læskurene er lavet galvaniseret stål, der så er beklædt med profilplader i stål, og tagpladerne er beklædt med anti-dug belægning. Monteringen af læskurene sker på stedet, hvor de fastgøres med jordspyd eller ekspansionsbolte.

Læskurene kommer med en bredde på 5,25 meter, men dybden kan justeres fra fire til 10 meter. De leveres enten samlet eller usamlet - efter ønske, og farven kan naturligvis justeres efter behov.