Abonnementsartikel

Det danske vejr og ikke mindst den danske sommer kan være en lunefuld størrelse, og alle vil gerne være forberedt på farligt vejr. Derfor arbejder DMI hele tiden på at gøre sine prognoser og varsler endnu mere præcise og samtidig sikre, at der altid er opdaterede lokale vejrudsigter på både dmi.dk og på DMI''s vejr-app.

- Uanset om vi skal beskytte os mod skybrud eller vurdere, om vi tør tage chancen og fejre for eksempel de nyudklækkede studenter uden for i haven, så betyder vejret noget for os alle sammen. Med DMI's nye model-system kan vi nu allesammen få endnu mere præcise vejrudsigter, lover energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beskytter mod ubehagelige overraskelser

Det nye vejrmodel-system COMEPS gør det muligt at køre væsentligt flere vejrmodeller på den samme tid. Det betyder, at det nye system kan komme med et større antal bud på, hvilket vejr de kommende døgn byder danskerne.

Det nye system er også bedre til at forudsige, hvor ekstremt vejret i værste fald kan blive.

- Vejret bliver jo ved med at være, som det er, men nu kan vi i højere grad beskytte danskerne mod for mange ubehagelige overraskelser fra ekstremt vejr, siger Lars Chr. Lilleholt.

Det ny vejrmodelsystem er udviklet af DMIs egne forskere. DMI er en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.